Erkendelser

Jeg havde lagt mig til at sove, men jeg lå og vendte og drejede mig.Jeg blev mere og mere irriteret over, at jeg fortsat var vågen. Jeg blev bekymret for, om jeg nu ville være frisk nok til den næste dag, der ventede mig.For at skabe distance til mit tankemylder, stod jeg op og trak et kort: 26-6.Jeg oplevede umiddelbart, at kortets tekst som noget, der slet ikke havde noget med mig at gøre, men så kom jeg i tanke om emnets tekst i bogen: Dine valg er dit liv, hvordan vælger du?- det gav pote.

Jeg havde det skidt.Jeg oplevede mig tung, træt og utilpas. Jeg syntes, at jeg burde være mere aktiv og energifyldt - jeg havde ikke tid til at være doven.Jeg ønskede at få en metafysisk indfaldsvinkel på det og trak derfor et kort. Det blev nr. 6-2.Umiddelbart mente jeg ikke, at kortets tekst gjorde mig klogere, men jeg erkendte dog, at jeg havde været noget distanceret fra at opleve min krops signaler på det sidste.Jeg lagde mig på min seng - gav mig selv en krammer - og spurgte mig, hvordan jeg egentlig havde det.

“Uhh, jeg kunne fare i flint.”Jeg oplevede, at jeg blev behandlet med disrespekt og udstillet foran andre mennesker.Jeg reagerede med at “klappe kaje” og ventede i arrigskab på, at hændelsen skulle ændre sig. Det ulmede indvendigt, og udadtil smilede jeg høfligt og afmålt.Den indre plan var lagt, for hvad jeg ville sige, hvordan det skulle gøres, og hvilken konsekvens det ville få. Planen skulle bare eksekveres.Jeg ventede på det rette øjeblik, hvor jeg helt naturligt kunne fyre min bredside af.Jeg var fortsat helt tændt og ventede på det rette tidspunkt…...Og jeg ventede.

Jeg vågnede med en tilfredshed. Jeg havde det godt og oplevede at være meget heldig og privilegeret. Jeg har lavet nogle sats her i livet, og nu er bekræftelserne ved at vende tilbage. Det viser sig, at det har været nogle gode investeringer, jeg har gjort. Jeg har plantet min energi i relationer, som nu giver både et materielt og emotionelt afkast. Jeg modtager lige nu langt mere, end jeg tidligere har turde håbe på, og det giver bonus på alle mine konti.

Jeg havde lige sat mig, og så kommer der een og beder mig komme med. Jeg var lige i gang med noget, da een spørger om jeg kan give en hjælpende hånd. Mødet var lige begyndt, da telefonen både ringede, lagde besked og sendte SMS’er til mig - “lad dog være med at forstyrre mig hele tiden”, råbte det inden i mig

Jeg havde gjort mig nogle tanker om min egen styrke og om nogle fysiske svagheder, som jeg oplevede optrådte hyppigere. Jeg vidste, at det var en naturlig følge af min alder og oplevede derfor i første omgang ikke, at jeg behøvede at dele det med andre.Undertiden fik jeg flere intuitive tanker på, at jeg skulle sige til det højt til mine nærmeste, men samtidig oplevede jeg det også lidt akavet. En af tankerne lød: “Og hvilken interesse skulle de have i at høre det, det har jo intet med dem at gøre.”

For at skabe bevidsthed om hvordan jeg faktisk udfører mine gøremål på arbejdet i løbet af dagen, så skal jeg skrive logbog.Min første indre kommunikation lød opgivende og noget i retning af: “ … og hvordan skal jeg så finde tid til det.”Så snart sætningen var gået igennem mit hoved, da kunne jeg høre tonen og modstanden i, at jeg skulle gøre noget, som jeg ikke havde forudset.

Jeg er irriteret over at bruge så meget tid på mit arbejde. Jeg kan godt lide mit arbejde, men opgaverne tager for lang tid for mig.Flere af mine kollegaer har det på samme måde, og da vi fik fortalt det til hinanden, fik vi det skrevet ind i vores arbejdspladsvurdering; og der bliver nu taget hånd om vores arbejdsmiljø.Vi er blevet sendt på kursus i at administrere og strukturere vores tid - jeg var på den første kursusdag i går.

Jeg kunne næsten ikke vågne i dag - tung, langsom og med hovedet under armen fik jeg ordnet noget vasketøj og vandet blomster. Så gik jeg helt i stå og havde brug for en middagslur - hvilket jeg heller ikke blev friskere af.Jeg kan godt lide at slappe helt af, og det er i orden for mig at have nogle dage, hvor det ikke bliver til så meget, men lige i dag havde jeg en aftale om at færdiggøre en opgave, der krævede noget mentalt af mig.