Erkendelser

Gennem mit arbejde med Mentalhygiejnisk træning, er jeg blevet vant til at erkende mig på en ny måde.Før var det ofte udmattende for mine omgivelser at høre på, når jeg skulle udtrykke mig ærligt om noget. Der var meget snak om ”på den ene side, og på den anden side”, hvor det jeg egentlig gjorde, var at pakke mine meninger ind. Jeg pakkede dem så meget ind, at de ikke blev tydelige.Nu kan jeg se at den måde at udtrykke mig på, egentlig handlede om at jeg indirekte spurgte mine omgivelser: ”Kan du stadigvæk lide mig, hvis jeg udtrykker mig ærligt?”

Gennem mit arbejde med Mentalhygiejnisk træning, er jeg blevet vant til at erkende mig på en ny måde.Før var det ofte udmattende for mine omgivelser at høre på, når jeg skulle udtrykke mig ærligt om noget. Der var meget snak om ”på den ene side, og på den anden side”, hvor det jeg egentlig gjorde, var at pakke mine meninger ind. Jeg pakkede dem så meget ind, at de ikke blev tydelige.Nu kan jeg se at den måde at udtrykke mig på, egentlig handlede om at jeg indirekte spurgte mine omgivelser: ”Kan du stadigvæk lide mig, hvis jeg udtrykker mig ærligt?”

Jeg oplever en ny mulighed for vækst i disse dage.Jeg er vokset op i et dysfunktionelt hjem, og har begyndt mit liv med et forkvaklet forhold til mine emotioner.Jeg har nu arbejdet med MT i nogle år, og oplever at have modtaget nye forståelser for emotionernes natur og funktion. Det har været hårdt arbejde, og givende, for jeg har måttet skille mig af med mine gamle måder at reagere i forhold til mine følelser. Jeg har fundet nye, konstruktive handlemåder.

Jeg vågnede og trak kortet. Jeg vidste nu at jeg havde mulighed for at skabe glæde i dag. Men jeg vidste også, at jeg sandsynligvis også ville møde fristelser til at vælge den «lette» glæde, altså den glæde der er skabt udenfor mig selv.Jeg tog en beslutning om, at jeg denne dag ville være opmærksom på at handle på de signaler, jeg kom til at modtage i løbet af dagen, og leve i bevidsthed om hvad der er mine indre værdier.Således gik jeg ind i dagen med et håb om at opleve den sande glæde.

Fredag eftermiddag, lige før jeg skulle gå fra job, måtte planen for mandagen ændres. Jeg oplevede vrede og symptomer på stress og søgte anerkendelse hos mine kolleger for at rense mig selv for skyld over ændringen.Jeg lagde en ny plan og gik frustreret fra job.Da jeg kom hjem trak jeg kortet 26-6.Jeg kunne umiddelbart ikke se noget positivt i situationen. Jeg havde lyst til at slappe af og glemme alt arbejdet.

Jeg har hele livet (før jeg mødte MT) haft travlt med at være på vagt:Være på vagt så andre ikke opdagede mine fejlHolde øje med at andre gjorde, som jeg forventede og reagere, når det ikke sketeSørge for at passe indJeg lå under for et perfektionisme-ideal, som skabte lidelse for mig og menneskene i mit liv. Til slut vidste jeg ikke, hvad der var mine reelle behov, for jeg troede, at det kaos og de idealer, som jeg skabte, var mine behov. Men det var det ikke.

Jeg oplever mig brugt og erkendelsen: “Du er tyndslidt” - det oplever jeg sandt.Jeg forsøger at kontrollere min energi og mine gøremål, så de effektiviseres mest muligt.Jeg har hørt krav fra omgivelserne på hvad der forventes af mig, og det har jeg forsøgt at efterleve. Praktisk har jeg fået det til - opgaverne er blevet løst - men i en energi af at få det overstået.Jeg knokler mig halvt ihjel, og alligevel så oplever jeg mig utilstrækkelig. Jeg er endnu ikke lykkedes i at markere mig tilstrækkeligt tydeligt overfor det, som jeg oplever trækker mig ned. Jeg er bare så træt. Jeg beder mig selv om hjælp til at formulere og markere mig klart, tydeligt og på en måde, så jeg bliver respekteret.

Jeg gik i min egen verden og pludselig er der én der siger til mig, at det jeg er i gang med - det er jeg ved at ødelægge.Jeg nægter og afviser påstanden med: “Åh det går nok, det ordner jeg bagefter.”I mit hoved fortsætter diskussionen: “Den bliver da ikke ødelagt, sikke hun hidser sig op, hvad skulle hun blande sig i det for, det er sgu’ da ikke min skyld at materialet er noget lort.”Efterklangen runger i baghovedet - det er ikke min skyld, det er noget andet eller andres skyld - og alle røde advarselslamper lyser.