Erkendelser

Jeg oplevede mig i en periode ked af det, irriteret og fik ikke lavet det jeg skulle. Det accelererede i mig, og jeg blev mere og mere irritereret på mig selv: “ Hvorfor kunne jeg dog ikke bare få gjort det, jeg skulle?” -”Hvor svært kunne det være?” Jeg oplevede behov for at gøre noget, bryde ud af den negative situation, de dårlige energier, jeg havde skabt for mig selv. Jeg var godt klar over, at jeg havde behov for hjælp udefra for at bryde cirklen. Noget der kunne give mig et skub i den rigtige retning.

Hvor er det forunderligt som dagens kort passer til dagens oplevelser. Det har jeg oplevet gang på gang, og med dette kort skete det igen. Jeg var blevet tilbudt et job, og jeg var i tvivl, om jeg skulle sige ja eller nej tak. Jeg sparrede med et menneske tidligt i processen. Der kom flere detaljer til, situationen blev mere nuanceret, og jeg kunne mærke, at jeg diskuterede med mig selv, hvad jeg skulle svare.

Jeg har trukket dagens Positivkort. I bogen Retningsviser & Appetizer står en uddybning af kortteksten, og der hæfter jeg mig ved ordene, at kærlighed ikke indeholder nogen form for tilsidesættelse overhovedet. Ordene har jeg med mig gennem dagen og bestræber mig på at leve dem. Alligevel tager jeg mig i at udføre et andet menneskes pligter senere. Hov, hvad skete der lige der? Mens jeg udfører opgaven, når jeg at bilde mig selv ind, at det er ok - personen er træt, har ondt i kroppen og masser af andre gøremål.

Mine tanker vrider sig. Kan jeg mon finde på noget at sige, noget der giver mening, sammenhold, noget interessant, noget der kan sætte en dialog eller diskussion i gang, tilføre rummet noget klang: Her i dette rum er tænkt disse tanker, sagt disse ord. Stilheden er larmende, jeg leder desperat efter ord at sige, inspiration til at udtrykke mig. Her er jeg - se mig, hør mig.

Jeg havde sovet dårligt om natten, faktisk havde jeg oplevelsen af slet ikke at have sovet. Jeg tog alligevel på arbejde men havde lyst til at aflyse et møde sent på dagen, da jeg oplevede mig træt og uoplagt. Jeg var i tvivl om, hvad der var det rigtige for mig at gøre. Skulle jeg tage til mødet med fare for at sidde og hænge med et tungt hoved og øjenlåg, der krævede kræfter for at kunne holdes oppe, eller skulle jeg tage hjem og få hvilet ud?

Jeg var sammen med et menneske, som havde mange gøremål samt planer og ønsker. Personen var modløs og vidste ikke, hvor hun skulle starte i bunken af opgaver. Jeg ville gerne hjælpe hende, så tingene blev mere overskuelige. Så vi aftalte, at jeg skulle hjælpe med de to første af arbejdsopgaverne, og at vi ville udføre opgaverne i fællesskab. Det gik fint med den første opgave, men ved anden opgave syntes jeg, det var synd for hende, hun havde jo også mange andre ting at se til, og jeg kunne godt se, at tiden var presset. Jeg sagde derfor, at jeg nok skulle lave den anden opgave alene. Det sagde hun ja tak til.

Det er nemt at lægge planer, både til de daglige gøremål “hvad skal der handles ind til i dag?” - “Hvad skal vi spise?” - “Hvornår skal vi invitere til fødselsdag?” - “Hvem kører børnene til svømning?” - “Hvem tilmelder os til arrangementet?” osv.

Jeg har sagt ja til en opgave i forbindelse med dagenstanke. Jeg er glad for opgaven, det giver altid energi - ubetinget altid - at arbejde med mentalhygiejnisk træning. Jeg kan mærke det både fysisk og mentalt, jeg bliver ladt op, det er som at komme et stik i stikkontakten - der er bonus med det samme, energien strømmer ind i mig. Mit hoved bliver klarere, jeg ser tingene klarere, og jeg kan hurtigere skabe det liv, jeg ønsker at leve. Unødige sideveje bliver undgået, og jeg kan holde mig til hovedvejen - kærlighedens vej. Jeg har haft det sådan i alle de år, jeg har beskæftiget mig med mentalhygiejnisk træning.

Der popper negative tanker op i mit hoved “Det kunne jeg godt have gjort bedre” - “Hvorfor sagde jeg også det” - “Hvor er han irriterende, når han siger sådan” - “Hun er godt nok interessant, sådan vil jeg også gerne være” - “Hvorfor lytter de ikke til mig” - “Hvis de nu gjorde sådan og sådan, ville det være meget bedre” osv.

Det er interessant med ordene på dette kort. Jeg oplever at have en forståelse for kortteksten og de uddybende ord i bogen Retningsviser & Appetizer. Alligevel plumpede jeg i. Jeg må erkende – som jeg også ved fra min mentalhygiejniske træning – at læreprocesserne gentager sig i forskellige forklædninger, indtil jeg har lært lektien og er klar til nye læreprocesser.