Erkendelser

Jeg var egentlig på vej i seng, meeeen jeg kunne godt liiige vente en halv times tid. Jeg havde tid til væren, til at tømme hovedet og bare trække vejret, altså tid til forkælelse af mig selv, men jeg var nysgerrig på verden udenfor, så jeg læste dagens aviser på nettet.

Da jeg startede til mentalhygiejnisk træning, oplevede jeg det overvældende at blive præsenteret for, at jeg selv er skaberen af mit liv - at alt jeg oplever er noget, jeg selv har skabt - med det sigte at jeg kan lære af det. Puha, det var sejt - det tog næsten pusten fra mig. Jeg havde på det tidspunkt udfordringer med mit hjerte og havde en pacemaker

Et menneske vil låne nogle papirer af mig. Jeg låner gerne ud og siger, at vedkommende er velkommen til at tage et kopi af materialet. Det siger mennesket ja til, og jeg får papirerne tilbage. Skønt. Tidligere ville jeg straks have kopieret materialet til personen samt gjort noget andet for vedkommende med det motiv at være vellidt. Et menneske kommer for sent, larmer, taler og forstyrrer det møde, som allerede er i gang. Jeg fortæller, at jeg har behov for, at vores møder foregår i fordybelse og med respekt for hinanden, og at adfærden fremover må tilpasses dertil. Ordene bliver modtaget, og adfærden ændres.

Er jeg afhængig af stilhed og ro? Hmmm… jeg må erkende med familie, fuldtidsarbejde og fritidsinteresser, at tiden hurtigt bliver fyldt ud. Min alenetid, hvor jeg sidder i sofaen og laver ingenting - den tid har jeg behov for - den er et must. Ligesom det er et must for mig dagligt at træne min mentalhygiejne.

Jeg havde et ønske om at virkeliggøre et projekt, jeg længe havde tænkt på. Det krævede andre menneskers positive indstilling og aktive deltagelse. Jeg var begyndt at kommunikere med flere mennesker, der viste interesse, og jeg kunne begynde at se konturerne af projektet med opstartsdato, placering, antal deltagere m.m. Så melder en af personerne fra af flere forskellige tilsyneladende gode grunde. Øv. Jeg blev ked af det og skuffet. Mennesket havde ikke lovet noget og var i sin gode ret til at melde fra. Men jeg havde åbenbart forventet menneskets deltagelse - forventet og ikke håbet - siden jeg blev skuffet.

Jeg var i en situation, hvor jeg skulle videregive informationer og lære fra mig til en gruppe mennesker. Opgaven var således defineret fra starten og rollefordelingen klar. Noget stof skulle indlæres, og jeg stod for instruktionen. På et tidspunkt fortalte en af personerne, hvordan vedkommende gerne ville lære det - helt konkret og med eksempler. Og med en anden vinkel end jeg havde planlagt. Det var en gave til mig. Det var inspirerende og satte tanker og ideer i gang.

Jeg kan mærke spændingerne i nakken.  De bider og trækker kroppen sammen. Jeg er anspændt, og jeg ved godt hvorfor. Jeg har ladet negative tanker om mig selv få plads i mit sind: Er jeg god nok til opgaven? Hvad tænker de andre? Skulle jeg have gjort det på en anden måde? Tvivlen og usikkerheden får lov til at fylde, mistilliden har fået føde, og det har konsekvenser.

Jeg havde sagt ja til at udføre en opgave. Jeg glædede mig til at udføre den og var samtidig lidt nervøs, da det var første gang, jeg skulle lave den i en ny version. Jeg gik i gang med opgaven, som viste sig at være sværere, end jeg havde forudset. Jeg havde forberedt mig grundigt, jeg havde læst om fremgangsmåden og om alle de faldgrupper, der kunne være. Jeg havde sat mig godt ind i de gode råd, jeg havde læst mig til og oplevede mig godt klædt på til opgaven. Undervejs i udførelsen checkede jeg hele tiden op på, om jeg fulgte vejledningen. Det oplevede jeg, at jeg gjorde.

Nogen gange er tingene anderledes end de ser ud til at være. Helt anderledes. Jeg kan sidde stille med mig selv, mærke vejrtrækningen i brystkassen, der hæver og sænker sig roligt i rytmiske bevægelser. Sindet der glimtvis er tomt, for derefter at blive fyldt med nye tanker og ideer og derefter glimtvis tomt igen. Der sker ingenting - eller tilsyneladende ingenting.

 I en samtale med et menneske blev jeg spurgt om min holdning. Jeg erkendte mig, og min holdning viste sig at være modsat menneskets. Det blev mennesket vred over og konkluderede, at jeg derfor også måtte gå ind for …… Her blev nævnt flere holdninger, som jeg ikke kunne genkende mig selv i. Stemningen var aggressiv og konfronterende, hvilket overraskede mig. Jeg fik derfor ikke sagt fra over for mennesket.