Selvom jeg kender kortteksten godt og oplever sandheden i ordene, kom jeg alligevel til at bedømme og derved fordømme et andet menneske og dermed mig selv.

Jeg var sammen med et menneske, og jeg var begejstret for, hvad dette menneske havde nået at gøre. Det var en enorm arbejdsindsats – og så var mennesket endda plaget af fysiske signaler (=var syg) mens arbejdet blev gjort – og jeg roste mennesket for arbejdet og resultatet, som jeg oplevede imponerende.

Jeg kom til at tænke på mine egne gøremål og resultater. De er anderledes. Jo, jeg når da en masse, men ville jeg kunne arbejde mange timer hver dag med en livstruende diagnose og konstante smerter? Jeg ville ønske jeg kunne, for det må være livsbekræftende – det var i hvert fald livsbekræftende og inspirerende at være vidne til.

Og samtidig kan jeg godt høre min bedømmelse af mig selv og mennesket – en negativ bedømmelse af mig selv og en positiv bedømmelse af mennesket. Og det er ikke særlig respektfuldt og kærligt – hverken overfor mig selv eller mennesket. For positiv bedømmelse er stadig bedømmelse og dermed destruktivt. I min positive bedømmelse af mennesket, kom jeg ubevidst til at nedgøre mig selv ved at måle mig med mennesket – og det er en tilsidesættelse af mig.

Jeg tror ikke på, at vi mennesker er sat i verden for at sammenligne os med andre og dermed sætte en pris på os selv eller andre. Igennem træningsprogrammet har jeg lært, at vores opgave i livet er at være. Jeg er. Punktum. Det er uinteressant om jeg er chef, servicemedarbejder, murer eller en anden profession – eller hvad jeg har udrettet i livet. Vi har alle opgaven med at være – hvile i os selv i enhver situation i livet.

Selvfølgelig må jeg lade mig inspirere af mine omgivelser og verden og have ambitioner, planer og mål jeg gerne vil nå  – det skal bare være med respekt for mig selv – så bliver det også med respekt for andre.

Bedømmelser/vurderinger i forbindelse med eksaminer og lignende har sin berettigelse og hører derfor uden for den destruktive bedømmelse.

Det var en tankevækkende oplevelse – det er nemt at komme til at bedømme, alt for nemt – og når jeg ønsker at leve fri af bedømmelse, er det vigtigt, at jeg er opmærksom på mine tanker og ord – hvad tænker og siger jeg om mig selv og andre?

Jeg bestræber mig på at opleve mig selv og verden, fri af begrænsende tanker, og i stedet leve kærligheden: Tillid og respekt.