Kunne du også godt blive mere bevidst om dine handlemønstre?
Vil du gerne trænes i at tænke og handle konstruktivt i alle livets situationer?
Vil du gerne trænes i at styrke kærligheden til dig selv?
Læs mere om hvad Mentalhygiejnisk Træning er, og hvad du kan bruge det til.
Jeg var til et arrangement med mange mennesker. Nogle blev hilst velkommen med knus og smil – også selvom de kom for sent. Jeg undrede mig og mærkede et stik i hjertet. Jeg havde ikke fået knus og smil som velkomst – og jeg var kommet til tiden. Hvorfor denne forskelsbehandling?
Såret forfængelighed, følelsen af tilsidesættelse og misundelse susede rundt i mig. Ja, andre havde fået mere opmærksomhed end mig.
Jeg kom i tanke om dagens korttekst.
Ordene gav mening og hjalp mig i situationen. Jeg blev rolig og klar i hovedet og fik styr på følelserne. Jeg tænkte: “Kæreste du, det er ok. Du er god nok, som du er – uanset om du får knus af omgivelserne eller ej.”
Jeg genvandt overblikket: Jeg kunne vælge at lade selvhøjtidelighed og de negative følelser dominere, eller vælge at tage mig selv alvorligt og behandle mig selv med kærlighed – altså tillid og respekt.
Pludselig kunne jeg være i situationen, trække vejret roligt og rumme, at andre fik mere opmærksomhed end mig. Det var en forunderlig oplevelse. Jeg gav mig selv et knus og et smil.
Dagens tanke er skrevet af
tina@dagenstanke.dk
Flere erkendelser
Her kan du læse flere refleksioner og erfaringer med Positivkortene.