Jeg var til et arrangement med mange mennesker. Nogle blev hilst velkommen med knus og smil – også selvom de kom for sent. Jeg undrede mig og mærkede et stik i hjertet. Jeg havde ikke fået knus og smil som velkomst – og jeg var kommet til tiden. Hvorfor denne forskelsbehandling?

Såret forfængelighed, følelsen af tilsidesættelse og misundelse susede rundt i mig. Ja, andre havde fået mere opmærksomhed end mig.
Jeg kom i tanke om dagens korttekst.

Ordene gav mening og hjalp mig i situationen. Jeg blev rolig og klar i hovedet og fik styr på følelserne. Jeg tænkte: “Kæreste du, det er ok. Du er god nok, som du er – uanset om du får knus af omgivelserne eller ej.”

Jeg genvandt overblikket: Jeg kunne vælge at lade selvhøjtidelighed og de negative følelser dominere, eller vælge at tage mig selv alvorligt og behandle mig selv med kærlighed – altså tillid og respekt.

Pludselig kunne jeg være i situationen, trække vejret roligt og rumme, at andre fik mere opmærksomhed end mig. Det var en forunderlig oplevelse. Jeg gav mig selv et knus og et smil.