Søndag eftermiddag blev jeg pludselig småirritabel.
Jeg indså nemlig at jeg ikke ville nå de sidste af de gøremål, som jeg havde sat mig for – og inden jeg begyndte at give andre og andet skylden for at jeg var blevet forstyrret, så trak jeg et kort: 26-6.

Jeg erkendte, at jeg ikke nåede at læse og skrive det, som jeg havde sat mig for, men til gengæld så fik jeg ordnet ting som jeg havde udsat længe.
Jeg fik gjort ovnen ren, jeg tog mig tid til at have gæster, jeg fik vasket tøj, lavet mad og de andre opgaver som jeg havde sat mig for.

Så nej, desværre nåede jeg ikke at støvsuge og rydde op i mine mail-postkasser.

Men hvilket tankesæt ville gøre mig mest tilfreds:

1. “Hvor irriterende at jeg ikke fik ordnet alt, og hvornår skal jeg måske så gøre resten – mon jeg tilsidesatte mig ved at hygge for meget?”
2. “Hvor dejligt at jeg fik rengjort den ovn – den har jeg gået rundt om i et stykke tid. Det var hyggeligt at småsnakke og møde mennesker, som jeg ikke har set længe – og de sidste opgaver gik faktisk hurtigere end jeg havde ventet. Jeg håber, at jeg een af dagene pludselig bare er i gang med at støvsuge og/eller rydde ud i mine mails.”

Mine valg er mit liv – jeg vælger den positive vinkel.