Kunne du også godt blive mere bevidst om dine handlemønstre?
Vil du gerne trænes i at tænke og handle konstruktivt i alle livets situationer?
Vil du gerne trænes i at styrke kærligheden til dig selv?
Læs mere om hvad Mentalhygiejnisk Træning er, og hvad du kan bruge det til.
Jeg befandt mig i en situation, hvor jeg måtte erkende, at jeg var faldet tilbage i gamle adfærdsmønstre. Jeg var blevet tiltagende fokuseret på det materielle og tillagt det større og større betydning. Noget som slet ikke harmonerer med mit livssyn. Det var kommet snigende. Jeg havde valgt at glemme, eller rettere fortrænge, det som jeg udmærket godt ved: Hvis jeg vil leve i kærlighed til mig selv, må jeg være vedholdende og disciplineret i min mentalhygiejne.
I bogen ”Dine valg er dit liv – hvordan vælger du?” er det beskrevet, at mit liv på jorden er ”som at opholde dig på en nedadgående rulletrappe”. Jeg var blevet stående på et trin og havde forsømt min mentalhygiejne. Det var lykkedes mig at overbevise mig selv om, at jeg ikke mere behøvede at arbejde med mentalhygiejnen, jeg bildte mig ind, at jeg kunne køre på automatpilot. Konsekvensen var, at jeg havde skabt en situation, hvor jeg oplevede mig frustreret og magtesløs.
Jeg var langt fra at hvile i mig selv.
Jeg bad om hjælp og trak kort 14-3.
Det gav mig klarhed på, hvordan jeg kunne handle positivt og komme tilbage på sporet. Nogle af mine gamle tillærte forestillinger havde, ubevidst, igen fået lov til at overtage styringen af visse dele af mit liv.
Det jævnlige mentale brusebad, hvor jeg eksempelvis skabte ro omkring mig, trak et positivkort og overvejede motiverne for mine handlinger, var forsømt, og nu kan jeg godt more mig over, at jeg fik bildt mig selv ind, at jeg havde fået monteret en permanent bruser.
Dagens tanke er skrevet af
Flere erkendelser
Her kan du læse flere refleksioner og erfaringer med Positivkortene.