Kunne du også godt blive mere bevidst om dine handlemønstre?
Vil du gerne trænes i at tænke og handle konstruktivt i alle livets situationer?
Vil du gerne trænes i at styrke kærligheden til dig selv?
Læs mere om hvad Mentalhygiejnisk Træning er, og hvad du kan bruge det til.
Jeg er blevet opmærksom på et af mine adfærdsmønstre. Er jeg i en sammenhæng, hvor der opstår opgaver, der skal løses, er jeg den første til at byde ind. Er der noget jeg kan gøre eller hjælpe til med, så kommer jeg med løsningsforslag, organiserer og tilrettelægger.
Jeg har en oplevelse af, at jeg er ude at søge værd, altså at gøre noget, der giver mig selv en indre følelse af værdi, af at være noget, at være betydningsfuld. De andre skal få øje på mig. Jeg har en oplevelse af, at det har stået på længe. Når jeg får øje på det nu, er det fordi jeg er ved at løbe træt og fordi jeg oplever, at jeg ikke får noget retur. Ubevidst har jeg ladet mig styre af, at når jeg gør noget for andre, så gør de nok også noget for mig.
Da jeg fik øjnene op for, hvordan det hang sammen, kunne jeg begynde at ændre tingene. Det er ikke nødvendigvis mig, der skal løse alle opgaver, og jeg siger ikke mere per automatik ja til alt. Jeg kigger ind i mig selv og finder det, der opleves rigtigt for mig.
Nu er det altså mig selv, jeg sætter først.
Dagens tanke er skrevet af
henrik@dagenstanke.dk
Flere erkendelser
Her kan du læse flere refleksioner og erfaringer med Positivkortene.