Jeg fik et tip – et super godt tip, som jeg i den grad kan bruge.

Jeg har længe været i et dilemma i forhold til den tid jeg bruger på mit job.
Jeg oplever, at lige meget hvor meget jeg rydder op, lægger forebyggende strategier og forsøger at være på forkant, så bruger jeg for megen tankevirksomhed på mine arbejdsopgaver.

Nogle af tankerne er reflekterende, konstruktive og reelle input, men en del er også støj. Mental støj der larmer, fylder og er unødvendige udenfor normal arbejdstid. Jeg havde fået opbygget en irriterende vane – sandsynligvis fordi jeg oplevede tryghed i at have “styr på det”. Vanen gik ud på at komme i tanke om, hvad jeg skulle have haft gjort i løbet af dagen, hvad jeg ønskede jeg havde fået gjort, og hvad jeg kunne forberede, så jeg ikke stod med problemet igen om to dage.

Jeg oplevede mig meget fornuftig, grundig og ordentlig i min måde at løse mine opgaver på, men efterbehandlingen var en anden sag. Det meste af tankeaktiviteten gik ud på at slå mig selv oven i hovedet med bedømmelser på hvad jeg ikke levede op til – i følge min egen standart.
Jeg både så og oplevede det pres, jeg lagde på mig selv, men selvom jeg forsøgte at markere mig overfor mine tanker, så virkede det ikke tilstrækkeligt. Dvs. det virkede et kort øjeblik, men så vendte tanken tilbage.

Adfærden minder fuldstændig om al anden afhængig adfærd, om det er alkohol, shopping eller arbejdsnarkomani – problemet er ikke at stoppe – problemet er at undlade at starte igen.
Så når mine tanker på mine gøremål vendte tilbage, så var jeg ligesom kvartalsdrankeren, der bare lige skulle have en lille smule – “for lidt kan jeg godt styre” løj jeg overfor mig selv.

Erkendelsen er reelt, at jeg må være mere sort/hvid – enten gør jeg det eller også gør jeg det ikke. Enten stopper jeg dagens arbejde eller også er jeg på arbejde.
Det der med at tro at jeg holder fri og så alligevel tænker på arbejdsopgaver i fritiden, det gør mig bare så træt. Jeg får skabt dualitet inde i mit hoved og modsatrettede signaler til min energi. Jeg forsøger at narre mig selv ved at fortælle at jeg har fri, men virkeligheden er jo at jeg arbejder mens jeg har fri. Jeg kunne ligeså godt have sagt at jeg er holdt op med at drikke, shoppe el.lign. og så trøste mig over løgnen med en lille slurk i det skjulte eller en ny bluse fra den nærmeste butik.

Tippet, som jeg nu er begyndt at bruge, handler om at markere mig på en ny måde, så hjernen skal forholde sig til markeringen på en ny måde. Jeg har lavet et “shotdown ritual”.
I al sin enkelthed går det ud på, at jeg bevidst spørger mig selv lige inden jeg lukker min arbejdscomputer ned, om jeg er klar til at lukke ned. Hvis jeg svarer ja, så lukker jeg computeren ned og siger højt med klar røst: “- Stop job – luk ned – tak!”
Hvis/når der skulle poppe en lille bitte arbejdstanke op, så falder markering med det samme: “Stop job, der er lukket ned!”

Endelig har jeg fundet en sætning, der er tydelig og enkel nok til, at min vane blev brudt. Det har gjort, at mine skuldre er kommet ned, mine kæber er blevet afslappet og min vejrtrækning dybere.
Jeg takker mig selv for, at jeg har taget mig alvorligt og i kærlighed markeret mig overfor mine egne tilsidesættelser.

Nu vil jeg opretholde min disciplin i min nye adfærd, således at den kan blive integreret og blive til en ny vane, der er konstruktiv for mig. Nu vil jeg være stille, nyde min nye frihed og modtage mig i tabet over den gamle adfærd.