Der popper negative tanker op i mit hoved “Det kunne jeg godt have gjort bedre” – “Hvorfor sagde jeg også det” – “Hvor er han irriterende, når han siger sådan” – “Hun er godt nok interessant, sådan vil jeg også gerne være” – “Hvorfor lytter de ikke til mig” – “Hvis de nu gjorde sådan og sådan, ville det være meget bedre” osv.

Ubevidst bruger jeg tankerne til at flygte fra mig selv. Mine negative tanker og bedømmelser får lov at flytte mit fokus til andre og andet, som ligger uden for mig – og som egentlig ikke kommer mig ved, ikke er mit ansvar.

Jeg har brugt tankerne til at komme væk fra nuet. Også selvom det er nuet, der indeholder løsningerne. I nuet kan
jeg ændre til det bedre, gøre noget, handle mig ud af udfordringerne. Så er det ikke det jeg har gjort.

Tankerne har drevet mig rundt i manegen, og det er ikke faldet mig ind, at det var nødvendigt at stoppe op, blive bevidst om hvad det er jeg gør, siger og tænker – hvis jeg ikke bare vil flyde med, lade andre og andet, omverdenens meninger styrer mig.

Der skal bevidsthed til, altså nærvær, kendskab til mig selv og mine vaner, så jeg kan styre mine tanker og dermed skabe positive tanker – tale konstruktivt om mig selv og andre.
Og turde stilheden. Stilheden inden i mig, fri af forstyrrende tanker, fri til at være, fri til at modtage verdens indtryk, Universets gaver.

Jeg træner, jeg øver mig – hver dag, hele tiden, og jeg bliver bedre og bedre til at stoppe de destruktive tanker, bremse tankemylderet og turde være til stede i nuet. Positivkortene hjælper mig med at holde fokus.

Hvem bestemmer over mine tanker? Det gør jeg, for jeg kan faktisk omstille mine tanker aktivt, det kræver træning og tilstedeværelse i nuet, men det er muligt. Jeg er meget mere herre over mine oplevelser end man umiddelbart skulle tro.