Jeg havde et ønske om at virkeliggøre et projekt, jeg længe havde tænkt på. Det krævede andre menneskers positive indstilling og aktive deltagelse. Jeg var begyndt at kommunikere med flere mennesker, der viste interesse, og jeg kunne begynde at se konturerne af projektet med opstartsdato, placering, antal deltagere m.m.

Så melder en af personerne fra af flere forskellige tilsyneladende gode grunde. Øv. Jeg blev ked af det og skuffet. Mennesket havde ikke lovet noget og var i sin gode ret til at melde fra.
Men jeg havde åbenbart forventet menneskets deltagelse – forventet og ikke håbet – siden jeg blev skuffet.

Jeg havde brug for at genlæse teksten fra Retningsviser & Appetizer til kort nr. 12-3. Mit motiv for at søsætte projektet og få mennesker med på ideen samt handle aktivt var tilsyneladende ikke på plads – jeg havde handlet selvisk med profiterende tanker, der bare afslørede, at jeg gerne ville se mig selv, som een der kunne være super god og få andres bekræftelse på det. Og det var formentlig de andres mening om mig, der betød mest for mig.

I stedet for at håbe at projektet blev til noget, havde jeg forventet, at det blev til noget. Hvis jeg er i tvivl, om jeg har håbet eller forventet noget, bliver det klart, når jeg modtager svaret, resultatet.
Det er en god indikator for, om mit motiv for at hjælpe er født i uselvisk, konstruktiv energi for så har jeg handlet i håbets energiområde.