Jeg har sagt ja til en opgave i forbindelse med dagenstanke. Jeg er glad for opgaven, det giver altid energi – ubetinget altid – at arbejde med mentalhygiejnisk træning. Jeg kan mærke det både fysisk og mentalt, jeg bliver ladt op, det er som at komme et stik i stikkontakten – der er bonus med det samme, energien strømmer ind i mig. Mit hoved bliver klarere, jeg ser tingene klarere, og jeg kan hurtigere skabe det liv, jeg ønsker at leve. Unødige sideveje bliver undgået, og jeg kan holde mig til hovedvejen – kærlighedens vej. Jeg har haft det sådan i alle de år, jeg har beskæftiget mig med mentalhygiejnisk træning.

Opgaven kræver samarbejde med andre mennesker. Det går godt, alle har energi på opgaven, som tager form. Så kommer hverdagen med dens gøremål, arbejde, indkøb, madlavning, rengøring, hente og bringe børnene fra fritidsaktiviteter, sociale arrangementer osv. Selvom jeg gerne vil opgaven og høster personligt af arbejdet, får jeg alligevel tilsidesat mig selv ved at prioritere andre – og mere presserende bilder jeg mig ind – opgaver højere.

Pludselig synes jeg, at tiden er knap, og at mine samarbejdspartnere er irriterende, når de gerne vil mødes og videre med opgaven. Jeg oplever mig presset og ubevidst giver jeg slip i ansvaret for opgaven. Der er tusinde andre ting, der også skal gøres, og hvordan skal jeg dog nå det hele. Selvom jeg ved, hvad der er godt for mig – at færdiggøre det jeg har sagt ja til, og som giver mig glæde – får jeg det ikke gjort.

Jeg kan mærke min selvrespekt er dalende. Jeg bliver som en løve i et bur, jeg er utilfreds med mig selv, og jeg kan mærke, at det er nødvendigt at gøre noget, så jeg igen kan se mig selv i øjnene. Jeg beslutter mig derfor for at trække et positivkort: 19-4.

Ok, tydeligere kan det ikke siges. Det sætter fokus på min tilsidesættelse af mig selv i den opgave, jeg har sagt ja til.
Ja, det nytter ikke noget at lade stå til og bilde mig selv ind, at jeg har for travlt til at udføre opgaven. Gode ideer og intentioner er ikke nok til at løse opgaven, der skal handling til.

Ordene gør deres virkning. De giver mig et kærligt skub, og jeg kommer i gang med opgaven. Og det opleves forunderlig dejligt igen at være tro mod mig ved at holde mine aftaler med mig selv. Og så går opgaveløsningen endda hurtigere og nemmere, end jeg havde forestillet mig.