Kunne du også godt blive mere bevidst om dine handlemønstre?
Vil du gerne trænes i at tænke og handle konstruktivt i alle livets situationer?
Vil du gerne trænes i at styrke kærligheden til dig selv?

Læs mere om hvad Mentalhygiejnisk Træning er, og hvad du kan bruge det til.

Fantasifulde forestillinger

Et menneske måtte blive hjemme fra uddannelsesinstitutionen på grund af fysiske signaler (=sygdom).  Jeg tog på arbejde og var i kontakt med mennesket flere gange i løbet af dagen. Alt gik planmæssigt fremad, mennesket var i bedring, der var skabt ro til at heale, og mennesket fik det bedste ud af tiden. Den første hjemmedag var mennesket stået tidligt op.

Andendagen valgte mennesket at sove længe og tog derfor ikke telefonen, da jeg ringede for at høre, hvordan det gik. Efter flere opkald i træk plus en rum tid uden kontakt blev jeg nervøs og begyndte at forestille mig alle mulige skrækscenarier. Hvad kunne der ikke ske et menneske, der var alene hjemme med fysiske signaler.

Da første tanken var tænkt, var det nemt at lade fantasien få frit løb og forestille sig det værste. Min logiske sans sagde, at mennesket nok bare valgte at sove længe og derfor ikke tog telefonen, men logikken fik ikke lov til at fylde, jeg lod forestillingerne få plads – selvom de ikke havde rod i virkeligheden, og indtil videre bare var luftkasteller bygget på frygt og angst.

Jeg kontaktede et andet menneske, der tog hjem til den sengeliggende for at konstatere, at mennesket ganske rigtigt sov længe og var midt i sin healing. Telefonen var ikke i nærheden og var derfor ikke blevet besvaret. Jeg åndede lettet op og kom i tanke om dagens kort, som jeg havde trukket om morgenen.

Hvis jeg havde levet de ord, havde jeg sparret mig selv og mine omgivelser for bekymringer og destruktiv energi. Så ville jeg have bevaret roen, have ladet logikken og tålmodigheden råde og valgt at ringe senere, hvor mennesket med stor sandsynlighed var stået op.
Jeg bestræber mig på næste gang at leve kortets visdomsord samt at leve tilliden.

Dagens tanke er skrevet af

Tina Rem Rasmussen
Certificeret Mentalhygiejnisk Instruktør
tina@dagenstanke.dk

Flere erkendelser

Her kan du læse flere refleksioner og erfaringer med Positivkortene.

Mand 64 år

Jeg befandt mig i en situation, hvor jeg måtte erkende, at jeg var faldet tilbage i gamle adfærdsmønstre. Jeg var blevet tiltagende fokuseret på det materielle og tillagt det større og større betydning. Noget som slet ikke harmonerer med mit livssyn. Det var kommet snigende. Jeg havde valgt at glemme, eller rettere fortrænge, det som jeg udmærket godt ved: Hvis jeg vil leve i kærlighed til mig selv, må jeg være vedholdende og disciplineret i min mentalhygiejne.
Læs mere

I forestillingernes vold

Jeg har levet med hoved-halskræft i 8 år, med sine ups and downs rent helbredsmæssigt. Da jeg blev diagnosticeret, fik jeg besked om, at jeg ikke skulle regne med at have mere end 3 måneder tilbage af dette liv.Mit liv har efter en barsk barndom været en lang række af positive konstruktive læreprocesser, af hvilke jeg i høj grad har profiteret. Der har selvfølgelig også været nogle tilsyneladende negative perioder, men de har til syvende og sidst affødt en positiv høst.
Læs mere

Erkendelsen er det første skridt

Jeg har det meste af mit voksne liv gået med en følelse af ikke at passe ind, hverken ude eller hjemme eller blandt familie eller venner. Havde en forestilling om, at jeg skulle være som dem, jeg var i blandt, at jeg skulle tilpasse mig. Dette har affødt en uro i mig, som jeg har dulmet med diverse afhængigheder, særligt sødt.
Læs mere

Fantasifulde forestillinger

Back To Top