Jeg har det meste af mit voksne liv gået med en følelse af ikke at passe ind, hverken ude eller hjemme eller blandt familie eller venner. Havde en forestilling om, at jeg skulle være som dem, jeg var i blandt, at jeg skulle tilpasse mig. Dette har affødt en uro i mig, som jeg har dulmet med diverse afhængigheder, særligt sødt.

Jeg ser i dag tydeligt, at når jeg får hjernen til at tie og lader mig lede af dét, der kommer til mig, så vokser min intuition, og mit lys skinner stærkere for hver dag. Derved ophæves og opløses mit behov for at dulme de forestillinger om ikke at høre til. Jeg ved nu, at jeg hører til i mig selv og i min forbindelse til noget større, som jeg ikke altid kan beskrive – men når jeg fokuserer på min egentlige opgave her på jorden, at jeg er her for at lære og ikke for at belære andre, så kan jeg godt se, hvorfor jeg er på det jordiske plan.

Jeg flyder i fri energi som et guddommeligt kærlighedsvæsen.