Jeg har i de sidste uger fået øje på, at mit tanke-liv har kørt i høj-tempo. Selv om jeg har ligget på sofaen med en beslutning om at slappe af, så har jeg faktisk tilsidesat netop behovet for at slappe af, for jeg har tændt for TV, radio eller læst en bog, så der har ikke været ro til at slappe ordentligt af.

Jeg kan nu se, at jeg på den måde har forhindret mine sande signaler i at komme igennem til mig, så jeg har ikke lagt mærke til, at min hjerne blev overloaded.
Tankerne kørte afsted, og jeg har på den måde ikke været åben for at mærke efter de mere subtile ting, som prøvede at nå igennem til mig i form af en god idé, en erkendelse eller et hint om at foretage en eller anden nødvendig handling.

Jeg er glad for, at jeg nu kan se, at det var det jeg gjorde, for så kan jeg forandre den adfærd.

Når jeg nu tænder for TV, er det efter først lige at have checket med mig selv, om det egentlig er det jeg har behov for lige nu.

Jeg glædes i denne klarhed. Jeg tager mig selv alvorligt.