Jeg havde trukket kort 29, og det var ikke åbenlyst hvad det ville sige mig, derfor kiggede jeg i bogen “Dine valg er dit liv – hvordan vælger du?” Her fik jeg en ledetråd: Chakraer.

Som det står højt og tydeligt i bogen, så er den viden, der er beskrevet ingen ny viden. Mange af oplysningerne stammer fra visdom, som er blevet levet i mange generationer. Sådan er det også med chakraerne. Men selvom ordet chakra leder os hen på østlig filosofi, så har vores europæiske kroppe fuldstændig den samme funktion, blot beskrevet på en anden måde, der matcher den kultur vi er rundet af.

Kort fortalt er chakraer energifelter i og omkring kroppen. Energifelterne har det formål at forbinde impulser via svingningsniveauer til vores organisme således, at vi kan registrere dem og fortolke dem til det, som vi nu er i gang med at lære.

Jeg er rundet af en videnskabelig kultur, og jeg er ret ligeglad med hvad det hedder, jeg er interesseret i hvad det gør – og hvad min oplevelse går ud på. Det hjalp mig til at holde fokus på min oplevelse af mine chakraer.

Jeg var begyndt at være stille med mig selv. Nogle vil kalde det at meditere, jeg ved ikke om jeg reelt mediterede, men jeg var i alle tilfælde så stille, at jeg registrerede min krop. Først oplevede jeg mine muskler, som var spændte og hårde, senere blev de afslappede, og jeg oplevede det rislede igennem mig, når en muskelknude løsnede sig.
Jeg kunne trække vejret dybere ned i lungerne, og ofte faldt mine skuldre lidt længere ned og hofterne slap en spænding, når min vejrtrækning kom ud til alle celler i min krop.

I takt med at jeg lærte mere om mig selv, lærte at bruge mine tankemønstre til booste mig med, frem for at nedgøre mig, så blev jeg også mere åben for den åndelige dimension. Jeg kunne tydeligere “mærke” en stemning i et lokale, jeg fik pludselig nogle indskydelser til at gøre – eller undlade at gøre noget. Jeg blev både mere klar på hvad jeg følte, men også mere klar på hvad jeg skulle gøre.

Min krops signaler guidede mig frem. Gamle ordsprog gav pludselig så meget mening:

• Jeg fik en klump i halsen, da jeg ikke fik sagt min holdning højt.
• Jeg blev varm om hjertet, da jeg gjorde det som var det bedste for mig, fremfor det bedste for andre.
• Jeg fik en mavepuster og ondt i solar plexus i mellemgulvet, da jeg blev så forskrækket at jeg mistede troen på mig selv.
• Jeg gik efter min mavefornemmelse, da jeg skulle beslutte hvilke mennesker jeg ville løse en opgave sammen med.

Andre signaler, som nogle ville kalde sygdom, var også blot kroppens måde at aflæse min mentale tilstand på:

• Jeg fik forstoppelse, da jeg fyldte så meget læring og input på, at jeg ikke kunne fordøje det.
• Jeg fik hold i nakken, da mit fastlåste syn på tingene blev konfronteret og jeg blev stivnakket.
• Jeg mistede kraften i mine hænder, da jeg stod i en situation, som jeg troede jeg ikke kunne håndtere.
• Jeg fik flimren for øjnene, da jeg ikke kunne se fremtiden for mig

Jeg har altid lært, at mennesket er et væsen med mentale og åndelige evner. Den lærdom har jeg ændret. Hvad kom egentlig først, hønen eller ægget?
Jeg tror nu, at mennesket primært er et åndeligt væsen, der opholder sig i en krop og har mentale evner.

Om det er rigtigt eller forkert, det betyder ikke noget for mig, men når jeg tror på mig selv, som et åndeligt væsen, så oplever jeg at få så mange flere strenge at spille på. Så har jeg både mig selv og alle mine åndelige kontakter til at få vejledning igennem.