Kunne du også godt blive mere bevidst om dine handlemønstre?
Vil du gerne trænes i at tænke og handle konstruktivt i alle livets situationer?
Vil du gerne trænes i at styrke kærligheden til dig selv?

Læs mere om hvad Mentalhygiejnisk Træning er, og hvad du kan bruge det til.

En ny vinkel på situationen gav energi

Jeg havde brugt en del tid på at skrive den rette tekst til tre annoncer som skulle i den Den blå avis. Jeg havde researched på, hvad tingene kostede som nye, checket hvilken pris lignende varer kostede i Den blå avis og vedhæftede mange billeder.

Det var derfor irriterende at opdage, at jeg havde overset en handling i indrykningen af annoncerne, som gjorde, at de alligevel ikke var kommet med i Den blå avis.

Jeg bandede og svovlede indvendigt, blev irriteret på mig selv over, at jeg dog ikke bare kunne få sendt de annoncer afsted hurtigt og nemt, jeg gad ikke bruge mere tid på dem – der var andre ting, jeg også havde planer om at gøre.

Midt i irritationen kom jeg i tanke om teksten på mit Positivkort, som jeg trækker hver dag:

29-6

At tænke positivt bruger mindst tid,
tid er energi, energi er styrke.

Styrk dig selv.

De ord kunne jeg bruge. Irritationen lettede i bevidstheden om, at jeg selv kan bestemme, fra hvilken vinkel jeg ser tingene – den positive eller negative.

Jeg valgte at glæde mig over, at jeg have opdaget fejlen og derfor hurtigt kunne rykke annoncerne ind korrekt. Jeg oplevede at få energi til at handle, selvom klokken var over midnat, og jeg gerne ville i seng.

Dagens tanke er skrevet af

Tina Rem Rasmussen
Certificeret Mentalhygiejnisk Instruktør
tina@dagenstanke.dk

Flere erkendelser

Her kan du læse flere refleksioner og erfaringer med Positivkortene.

Mand 64 år

Jeg befandt mig i en situation, hvor jeg måtte erkende, at jeg var faldet tilbage i gamle adfærdsmønstre. Jeg var blevet tiltagende fokuseret på det materielle og tillagt det større og større betydning. Noget som slet ikke harmonerer med mit livssyn. Det var kommet snigende. Jeg havde valgt at glemme, eller rettere fortrænge, det som jeg udmærket godt ved: Hvis jeg vil leve i kærlighed til mig selv, må jeg være vedholdende og disciplineret i min mentalhygiejne.
Læs mere

I forestillingernes vold

Jeg har levet med hoved-halskræft i 8 år, med sine ups and downs rent helbredsmæssigt. Da jeg blev diagnosticeret, fik jeg besked om, at jeg ikke skulle regne med at have mere end 3 måneder tilbage af dette liv.Mit liv har efter en barsk barndom været en lang række af positive konstruktive læreprocesser, af hvilke jeg i høj grad har profiteret. Der har selvfølgelig også været nogle tilsyneladende negative perioder, men de har til syvende og sidst affødt en positiv høst.
Læs mere

Erkendelsen er det første skridt

Jeg har det meste af mit voksne liv gået med en følelse af ikke at passe ind, hverken ude eller hjemme eller blandt familie eller venner. Havde en forestilling om, at jeg skulle være som dem, jeg var i blandt, at jeg skulle tilpasse mig. Dette har affødt en uro i mig, som jeg har dulmet med diverse afhængigheder, særligt sødt.
Læs mere

En ny vinkel på situationen gav energi

Back To Top