Kunne du også godt blive mere bevidst om dine handlemønstre?
Vil du gerne trænes i at tænke og handle konstruktivt i alle livets situationer?
Vil du gerne trænes i at styrke kærligheden til dig selv?
Læs mere om hvad Mentalhygiejnisk Træning er, og hvad du kan bruge det til.
Det var fredag aften, jeg var træt efter en aktiv uge privat og på arbejdet.
Jeg havde planer om at gøre noget godt for mig selv, hygge mig med at lave nogle opgaver i forbindelse med mentalhygiejnisk træning, som jeg ved giver mig energi, ro i sindet og indre glæde.
Jeg oplevede min krop tung. Jeg fik sat mig i sofaen og tændt for fjernsynet. Jeg kom ind midt i en film …. og blev hængende. Jeg skulle liiige se et øjeblik mere af filmen, så ville jeg slukke – jeg havde jo en aftale med mig selv og ville forkæle mig selv – lytte til mine behov. Mentalhygiejne er forkælelse, og det bedste jeg kan give mig selv. Det er min erfaring gennem mere end 15 år nu.
Men desværre – beklageligvis overfor mig selv – i stedet for at rejse mig og tage mig selv alvorligt, sank jeg dybere ned i sofaen og længere ind i filmen. Klokken blev mange, øjenlågene blev tunge, og jeg måtte erkende, at jeg ikke ville kunne holde min aftale med mig selv. Jeg var for træt.
Jeg ærgrede mig og blev sur på mig selv. Hvad skete der lige der? Så kom jeg i tanke om dagens korttekst.
Ja, det var jo rigtigt. Jeg havde overskredet mine egne grænser ved ikke at holde min aftale med mig selv. Det gav en dårlige smag i munden og følelsen af at have spildt en aften med en ligegyldig film, når jeg kunne have beskæftiget mig med kærlighedsenergien = tillid og respekt, som er essensen af mentalhygiejnisk træning.
Jeg besluttede mig for at handle respektfuldt overfor mig selv fremover og gik glad i seng.
Dagens tanke er skrevet af
tina@dagenstanke.dk
Flere erkendelser
Her kan du læse flere refleksioner og erfaringer med Positivkortene.