Åh – det har jeg egentlig ikke tid til, men det lyder så hyggeligt, jeg skal nok få presset det ind i kalenderen.
Ah ja, det kunne være sjovt, men jeg har egentlig ikke tid, så hvis vi rykker rundt på det og flytter den anden aftale, så tror jeg nok jeg kan få det til at passe.

Jeg har så travlt, jeg vil så gerne det hele, jeg hader at vælge fra og jeg er bange for at gå glip af.
Den sammensætning af dilemmaer møder jeg dagligt. Jeg har så travlt med det ene og det andet, jeg forsøger at kontrollere det via min kalender, men jeg har bare flere gøremål end der er timer i døgnet. Jeg aner ikke hvor tiden bliver af, men den forsvinder med en hale af skyld over det jeg lovede og ikke kunne holde.
Skammen over ikke at være god nok til at få det hele med, forsøger jeg at skubbe væk, mens ønsket om bare at kunne sove helt igennem trænger sig på.

Jeg trak et kort for at få mere lys på det.
Det blev kort 0-7 i blå kategori.

Det emne handler om at være aktiv eller passiv – og om hvor det giver mening at være aktiv eller passiv i længden.
Jeg erkendte, at jeg havde været her før og oplevet at være løbet så hurtigt, at jeg var løbet tør for energi. Faktisk opdagede jeg ikke engang at jeg var helt i bund, før jeg blev lagt ned og ikke kunne rejse mig ved egen kraft. Hver en dråbe af energi var suget ud af mig – og det gjorde mig godt nok hunderæd. Min tro på mine egne evner fik et knæk, og verden så pludselig helt anderledes ud, end den havde gjort før.

Heldigvis reddede ordet “tilsyneladende” mig. Jeg var tilsyneladende passiviseret og brændt ud, men min logik sagde også at det var nye muligheder. Da alt alligevel var vendt på hovedet, så kunne jeg da bare følge med og begynde at opleve mig selv, i stedet for at hundse og dobbelt booke mig selv.

Hvis nu der er forskel på lyst og behov, spurgte en ven, hvad ville du så ændre i din kalender?
Jeg oplevede spørgsmålet frækt, og det insinuerede at jeg overhoved ikke anede hvad jeg gik og lavede. Men jeg blev alligevel så mundlam, at jeg så et gran af sandhed i det.
Det var i hvert fald ikke alt jeg vidste, for lysten havde faktisk taget overhånd.

Jeg havde lyst til alle de aktiviteter jeg satte op, men jeg var ikke sikker på, at det var nogle af mine grundlæggende behov, der blev dækket ved dem. Jeg havde heller ikke altid lyst til selve aktiviteten, men det at være sammen med andre – og tale om det bagefter – det havde jeg lyst til. Det blev ofte en smule sjovere, mere interessant og attraktivt når det blev fortalt bagefter. Der fik jeg set min lyst: “at min lyst til at søge værd i det jeg gør – at den lyst kommer først, og går forud for en oplevelse af at være værdifuld, i det jeg ér – blot fordi jeg er til.”

Mit behov for at sove, det udsatte jeg. Mit behov for at være stille og komme ned i gear, det overhørte jeg. Mit tilsyneladende behov for at udleve mine lyster, måtte ses efter i sømmene.
Jeg havde fået en erkendelse, der ikke kunne trækkes tilbage. Jeg havde selv ansvar for min kalender og alt andet, som jeg udsatte mig selv for. Tiden var kommet til at vælge en ny livsstil. Tiden var kommet til at sætte mine egentlige behov, før mine tilsyneladende lyster.