Kunne du også godt blive mere bevidst om dine handlemønstre?
Vil du gerne trænes i at tænke og handle konstruktivt i alle livets situationer?
Vil du gerne trænes i at styrke kærligheden til dig selv?

Læs mere om hvad Mentalhygiejnisk Træning er, og hvad du kan bruge det til.

Det er mig selv, der skaber mit eget liv

Hvem er det egentlig, der har ansvaret for mit liv, og hvorfor det former sig som det gør? Er det mig, mine forældre, min arbejdsgiver, min familie eller økonomiske forhold eller andre? Selvfølgelig er det mig selv, men handler jeg nu også i overensstemmelse med den indsigt?

Jeg kan ofte opleve mig irriteret over, hvad andre gør, og hvorfor de ikke gør sådan og sådan. Det kan påvirke min adfærd og ligefrem begrænse eller blokere mine handlinger. Noget der virker ganske irrationelt, men alligevel sker det.

Mennesker omkring mig har ansvaret for deres liv, og jeg har ansvaret for mit. Det er vigtigt for mig at holde fast i det, så jeg kan leve i overensstemmelse med min sandhed.

Jeg benytter ofte denne bøn:

Sindsrobøn

Gud giv mig sindsro
til at jeg kan acceptere de ting,
jeg ikke kan ændre,
mod til at ændre de ting, jeg kan,
og visdom til at se forskellen.

Den hjælper mig at skelne det væsentlige, som jeg har indflydelse på, fra det jeg ikke har indflydelse på. Og det giver faktisk ro i sindet. Jeg er min egen skaber.

Dagens tanke er skrevet af

Henrik Rem Rasmussen
Certificeret Mentalhygiejnisk Instruktør
henrik@dagenstanke.dk

Flere erkendelser

Her kan du læse flere refleksioner og erfaringer med Positivkortene.

Mand 64 år

Jeg befandt mig i en situation, hvor jeg måtte erkende, at jeg var faldet tilbage i gamle adfærdsmønstre. Jeg var blevet tiltagende fokuseret på det materielle og tillagt det større og større betydning. Noget som slet ikke harmonerer med mit livssyn. Det var kommet snigende. Jeg havde valgt at glemme, eller rettere fortrænge, det som jeg udmærket godt ved: Hvis jeg vil leve i kærlighed til mig selv, må jeg være vedholdende og disciplineret i min mentalhygiejne.
Læs mere

I forestillingernes vold

Jeg har levet med hoved-halskræft i 8 år, med sine ups and downs rent helbredsmæssigt. Da jeg blev diagnosticeret, fik jeg besked om, at jeg ikke skulle regne med at have mere end 3 måneder tilbage af dette liv.Mit liv har efter en barsk barndom været en lang række af positive konstruktive læreprocesser, af hvilke jeg i høj grad har profiteret. Der har selvfølgelig også været nogle tilsyneladende negative perioder, men de har til syvende og sidst affødt en positiv høst.
Læs mere

Erkendelsen er det første skridt

Jeg har det meste af mit voksne liv gået med en følelse af ikke at passe ind, hverken ude eller hjemme eller blandt familie eller venner. Havde en forestilling om, at jeg skulle være som dem, jeg var i blandt, at jeg skulle tilpasse mig. Dette har affødt en uro i mig, som jeg har dulmet med diverse afhængigheder, særligt sødt.
Læs mere

Det er mig selv, der skaber mit eget liv

Back To Top