Jeg havde sagt ja til at udføre en opgave. Jeg glædede mig til at udføre den og var samtidig lidt nervøs, da det var første gang, jeg skulle lave den i en ny version.

Jeg gik i gang med opgaven, som viste sig at være sværere, end jeg havde forudset. Jeg havde forberedt mig grundigt, jeg havde læst om fremgangsmåden og om alle de faldgrupper, der kunne være. Jeg havde sat mig godt ind i de gode råd, jeg havde læst mig til og oplevede mig godt klædt på til opgaven. Undervejs i udførelsen checkede jeg hele tiden op på, om jeg fulgte vejledningen. Det oplevede jeg, at jeg gjorde. Jeg blev derfor overrasket og meget ærgerlig, da opgaven mislykkedes. Jeg blev irriteret, hidsede mig op og skubbede opgaven fra mig. Jeg spurgte mig selv hvorfor? Hvad havde jeg gjort galt? Jeg tabte modet og tvivlede på, om jeg kunne løse den tilfredsstillende.
Jeg holdt en pause, og lidt senere var jeg klar til at starte forfra. Andet forsøg gik bedre, men resultatet var stadig ikke tilfredsstillende. Fjerde gang lykkedes det, og opgaven var løst.

Under hele udførelsen af opgaven var jeg irriteret over, at det skulle tage så lang tid.
Jeg trak et positivkort for at få klarhed på oplevelsen. Det blev kort 0-7 gul.
Det passede perfekt. Et misk-mask af følelser og søgen svar via spørgsmål i stedet for at handle konstruktivt på emotionerne. Det handlede jo ikke om vrede. Ingen havde overtrådt mine grænser, ej heller mig selv – da det ikke lykkedes første, anden og tredje gang. Jeg brugte vrede som forsvarsmekanisme for skuffelse. Jeg var skuffet over, at det ikke gik, som jeg havde troet, det ville.

Det var naturligt, at jeg var nervøs, inden jeg skulle i gang opgaven. Men jeg glemte at handle på følelsen angst, som er den emotion, der passer, når jeg står i en situation, som jeg ikke kender udfaldet af. At handle konstruktivt på angst er at skærpe min opmærksomhed – det vil sige at hele mig er åben og lyttende, intet går min opmærksomhed forbi – det vil føre mig sikkert gennem det angstfulde øjeblik. Det vil så være mig, der har overblikket, jordforbindelsen og roen til at handle hensigtsmæssigt og ikke angsten, der styrer mig til at gøre en panikhandling.

Okay, hvad skulle jeg lære af denne situation? Ja, først og fremmest at handle konstruktivt på mine følelser. Udover angst handlede det også om vrede i forsvar og skuffelse. Havde jeg mærket og handlet på angsten, havde jeg givet slip i forsvaret og ladet mig være helt åben og sårbar, så havde der været rum til, at jeg kunne have modtaget glæden som en konsekvens af min handling.

Det var en øjenåbner – sikke et følelsesvirvar jeg kunne have sparret mig for. Den negative energi – irritationen og frustrationen – kunne være vendt til glæde, hvis jeg havde handlet på angsten. Med glædesenergier er det nok nemmere at løse en opgave.
Jeg er taknemlig for at have set læreprocessen.