Jeg havde taget en beslutning om at udføre en opgave.
Jeg sagde i tidernes morgen ja til en bestemt type opgave, fordi jeg mente, at jeg kunne tilføre den noget til gavn for det samlede resultat.
Når jeg har besluttet mig, så gør jeg – også selvom det trækker tænder undervejs.
Så den sidste sætning i kortets tekst har altid været vigtig for mig – jeg ser nemlig mig selv som en beslutsom person.

Da jeg læste kortet igen, da opdagede jeg, at der også er en startlinje. At beslutninger kan ændres i takt med min virkelighed. Den havde jeg næsten glemt.
Havde min virkelighed ændret sig siden tidernes morgen? Ja, kom svaret fra mit indre, tiden er kommet, hvor du har brug for at gøre status på den opgave.

• Er opgaven lige nu den samme som dengang, da jeg sagde ja til den?
• Har jeg reelt tilført noget?
• Har det været til gavn for det samlede resultat?
• Hvad er min egen egentlige lære i denne opgave?

Mine svar blev:
– Ja, opgaven er lige nu næsten den samme, men der er tegn på forandring.
– Ja, jeg mener, at jeg har tilført opgaven noget af kvalitet.

• Jeg er ikke sikker på, at det har været til gavn for det samlede resultat. I virkeligheden så ved jeg jo ikke, hvordan det var gået uden mig. Så det ønske om “at være til gavn” lyder i denne sammenhæng som falsk ydmyghed, hvilket fører til næste spørgsmål: Har jeg været ude for at vise “hvor god jeg er” i håb om, at nogle kunne lide mig – eller måske for at undgå at nogle ikke kunne lide mig?
• Dvs. min egentlig lære her er at skelne. Skelne imellem at give en hånd på det rette tidspunkt og trække hånden til mig, når min del er udført.
• Min egentlige lære i denne opgave, det er at stoppe i tide. Virkeligheden er ved at ændre sig, og da motivet også er lidt flosset i kanten, så er tiden kommet til en ny beslutning: Jeg drosler ned på den opgave og varsler mit exit med rettidig omhu.

Jeg er stadigvæk beslutsom 🙂