Mobiltelefonen giver lyd fra sig, og mit hjerte begynder straks at slå hurtigere: “Hva’ nu, åh åh, hvem, hvad, hvorfor….” farer tankerne igennem mig, endnu før end jeg har set på displayet.

Jeg forsøger at vente lidt, for telefonen skal jo ikke styre mig, men det går rigtigt skidt. Følelsen i kroppen har allerede taget over, og jeg kan ikke kontrollere min utålmodighed, nysgerrighed, frygt for ….. eller hvad det end er.

En ven spørger, om jeg ikke bare kan slukke apparatet, hvilket får en talestrøm frem i mig. Den ene undskyldning er bedre end den anden fx: “Jamen hvis nu det er noget vigtigt, jamen hvis jeg ikke får svaret og de så tror at …., jamen hvis nu jeg ikke får oplyst at ….., jamen hvis nu jeg går glip af …, jamen hvis nu de andre tror …., jamen hvis nu at jeg ikke får del i ……, jamen hvis nu jeg så skal være sammen med mig selv”.

Jeg kan blot konstatere, at lyden fra mobilen trigger mine følelserne, som løber af mig. De har taget magten fra mig. Jeg forlader mennesker jeg holder af og er nærværende med, når den giver lyd. Jeg mister fokus når jeg er til vigtige møder, når den giver lyd. Jeg vågner på et splitsekund hvis den giver lyd om natten.
Er der andet i mit liv, som kan gøre det ved mig, at jeg smider alt hvad jeg har i hænderne, for at tilfredsstille den med det samme? “Nej”, svarer jeg mig selv.

Hvis jeg smed alt hvad jeg havde i hænderne når min partner kaldte, så ville jeg blive kaldt underdanig. Hvis jeg gjorde det overfor mit barn, så ville jeg blive kaldt curling mor. Hvis jeg smed alt hvad jeg havde i hænderne for at løse arbejdsopgaver, så ville jeg blive kaldt arbejdsnarkoman.

Så hvad er forskellen – jeg trak et kort for at få mere lys på det.
Det bliver kort 0-7 i rød kategori.

Emnet handler om at være afhængig eller uafhængig – og i denne sammenhæng, der må jeg erkende at afhængigheden råder. Måske ikke så meget afhængigheden af mobilen, men afhængig af det kick det giver at “blive kaldt op” og blive anerkendt for “at være med”. Afhængig af mit eget behov for bekræftelse på dit og dat, behov for at tale om andet og andre, i stedet for mig selv. Eller måske et behov for at tale så meget om mig selv, at de andre ikke lægger mærke til det, som jeg ikke vil tale om.

Ligemeget hvad, så er afhængig den mest almindelige og manipulerende adfærd, allermest overfor én selv og den kan tage magten helt fra os – medmindre den bliver konfronteret.