”Livet er ikke skabt til kamp”.
Det er et slidt og udhulet citat,
der oftest bruges som en frase.
Det er måske noget af et postulat,
men der hvor du hører det igen og igen,
det er fra de samme personer,
som ihærdigt forsøger at bilde sig selv ind,
at de ikke kæmper.
Alene det bedrag er en kamp for dem.

Ikke desto mindre, så er det korrekt,
at livet ikke er skabt til kamp.
Der er ingen grund til at kæmpe nogen steder overhovedet,
der er endnu ikke til dato ført beviser for,
at noget kan bekæmpes.

Sejrherren er og vil altid være den, der overgiver sig.
I overgivelsen opløses alt, og der er kun en vej at se,
og det er fremad.
I overgivelsen eksisterer der kun frugterne af det forgangne,
og de vil bringe sejren til overgiveren.
Overgivelsen ligger i erkendelsen.
I erkendelse ophæves enhver straf.
Der er ikke længere noget at bekæmpe.

Erkendelser

Her kan du læse om andres refleksioner og erfaringer med dette Positivkort

Jeg vandt da jeg overgav mig

Jeg får et sug i maven - åh, kan jeg det? Er jeg kompetent nok til det? Det er nyt for mig, jeg har ikke prøvet det i denne sammenhæng før, nye metoder, nye arbejdsgange, mange informationer på en gang, kan jeg huske det hele? Jeg er ked af det, der er mange følelser på spil, oplever jeg, mange mennesker, der ønsker noget - der ønsker det samme, og som vil kæmpe for deres ret. Det samme ønsker jeg. Selvom jeg godt ved, at der ikke kommer noget godt ud af kamp, sejrherren er den, der overgiver sig og ser sin lære i oplevelsen. Alligevel er der fristelser for mig til at kæmpe, få opfyldt begæret om at få min vilje, få det trygge, det jeg kender og ved, jeg kan.
Læs mere
Back To Top