Emne fra Dine valg er dit liv, hvordan vælger du?
Tilgivelse 0 – 7
Kort nr. 0, 3, 8, 13, 18, 23, 28
Jeg har virkelig brugt energi på at aflære den adfærd, som går ud på, at jeg påtager mig skylden.Jeg har altid været den, som følte mig skyldig, hvis stemningen var dårlig.Jeg var den første til at sige, “det er også fordi, at jeg ikke havde sørget for” - eller “undskyld jeg havde ikke set, at du har behov for”.Hvis der var nogle, der var sure, og deres vrede skulle gå ud over nogen, så stillede jeg mig også til rådighed. Jeg sagde: “undskyld, at jeg gjorde dig vred” - “undskyld at jeg har ryddet op og flyttet den dims” - “undskyld jeg ikke har lavet sovsen så god nok, som du vil have den.”
Jeg havde lige sat mig, og så kommer der een og beder mig komme med. Jeg var lige i gang med noget, da een spørger om jeg kan give en hjælpende hånd. Mødet var lige begyndt, da telefonen både ringede, lagde besked og sendte SMS’er til mig - “lad dog være med at forstyrre mig hele tiden”, råbte det inden i mig
Jeg kunne næsten ikke vågne i dag - tung, langsom og med hovedet under armen fik jeg ordnet noget vasketøj og vandet blomster. Så gik jeg helt i stå og havde brug for en middagslur - hvilket jeg heller ikke blev friskere af.Jeg kan godt lide at slappe helt af, og det er i orden for mig at have nogle dage, hvor det ikke bliver til så meget, men lige i dag havde jeg en aftale om at færdiggøre en opgave, der krævede noget mentalt af mig.