Straf / Tilgivelse

Jeg er så træt af at opleve mindreværd og tilsidesættelser. Jeg er så træt af at være et offer. Jeg er så træt af at være bøddel. Jeg er så træt af alle de adfærdsmønstre, forsvarsværker og flugtmekanismer, som jeg er oplært i. Jeg er så træt af at være den, der tager skylden og skammer sig.Jeg er også klog, tålmodig, omsorgsfuld og beslutsom. Jeg kan også indrømme fejl og mangler. Og jeg kan erkende mig, og jeg kan se hvor jeg kan udvikle mig.Jeg er sort og hvid, yin og yang, positiv og negativ, konstruktiv og destruktiv, både og - jeg er det hele.

Når jeg er stille med mig selv, så oplever jeg mig som verdens mest heldige menneske. Jeg har alt hvad jeg kan ønske mig, jeg er elsket, værdsat og til gavn i livet. Mit liv giver mening.Hvor ville det være vidunderligt, hvis jeg også havde den tilgang til mig selv, når jeg er under pres.Når jeg oplever at “være bagud” eller “ude af kontrol”, så sniger utrygheden sig ind og hvisker, at jeg ikke gør det godt nok. Når jeg ikke gør det godt nok, så må jeg jo bare ikke være dygtig nok eller generelt er jeg ikke god nok til dette liv.Det giver ingen mening. Det giver ingen mening, hvis jeg er født ind i et liv som jeg ikke er god nok til.

Jeg ville så gerne have kærlighed i mit liv, og de eneste definitioner af kærlighed jeg stødte på var noget som blev tildelt mig, noget som kom dryssende ned fra himmelen. Dryssende som stjernestøv hvis det var Guds mening.I træningsprogrammet, som er beskrevet i bogen “Dine valg er dit liv - hvordan vælger du?” modtog jeg en anden vinkel på det.