Du ér din egen skaber,
vær ansvarlig for dit liv.
Tænk positivt.
Hvem er det egentlig, der har ansvaret for mit liv, og hvorfor det former sig som det gør? Er det mig, mine forældre, min arbejdsgiver, min familie eller økonomiske forhold eller andre? Selvfølgelig er det mig selv, men handler jeg nu også i overensstemmelse med den indsigt?Jeg kan ofte opleve mig irriteret over, hvad andre gør, og hvorfor de ikke gør sådan og sådan. Det kan påvirke min adfærd og ligefrem begrænse eller blokere mine handlinger. Noget der virker ganske irrationelt, men alligevel sker det.
Jeg kom fra mit stillesidende arbejdet, og det oplevedes så rigtigt at smide mig foran TV’et.Så det gjorde jeg - og det var dejligt og hyggeligt for mig, med en kop kaffe og tæppe om benene.Efter 2 timer havde jeg en stiv lænd, en flad numse og var faktisk stadigvæk lige træt.Jeg trak kort nr. 4-1.I min visdom tænkte jeg: “Jeg var træt - og det, som jeg indtil nu har gjort - det har ikke gjort mig friskere. Måske, jeg så skulle gøre noget andet - måske gøre det modsatte af, hvad jeg havde lyst til?”Jeg blev enig med mig selv om, at det vel ikke kunne skade at gå en tur for at se, om det ville give den ønskede effekt.
Jeg beder om tørvejr på en dag, hvor regnens trommen høres overalt - en grå, diset og mørk regnvejrsdag. Det ville passe mig perfekt med tørvejr, da jeg så ikke skal være chauffør for mine nære. Men hvis nu vejret artede sig, kunne de selv komme afsted, og jeg ville kunne nå mine egne gøremål, der bringer mig glæde og overskud.
Men regnen står ned i lårtykke stråler, og jeg ringer fra arbejdet og siger, at jeg nok skal køre dem. Jeg har regntøj på, da jeg cykler hjem, som regnen alligevel formår at trænge gennem “It’s raining cats and dogs”.
Mine tanker vrider sig. Kan jeg mon finde på noget at sige, noget der giver mening, sammenhold, noget interessant, noget der kan sætte en dialog eller diskussion i gang, tilføre rummet noget klang: Her i dette rum er tænkt disse tanker, sagt disse ord.
Stilheden er larmende, jeg leder desperat efter ord at sige, inspiration til at udtrykke mig. Her er jeg - se mig, hør mig.
Jeg havde sovet dårligt om natten, faktisk havde jeg oplevelsen af slet ikke at have sovet. Jeg tog alligevel på arbejde men havde lyst til at aflyse et møde sent på dagen, da jeg oplevede mig træt og uoplagt.
Jeg var i tvivl om, hvad der var det rigtige for mig at gøre. Skulle jeg tage til mødet med fare for at sidde og hænge med et tungt hoved og øjenlåg, der krævede kræfter for at kunne holdes oppe, eller skulle jeg tage hjem og få hvilet ud?