29-6 Blå

Jeg havde trukket kort 29, og det var ikke åbenlyst hvad det ville sige mig, derfor kiggede jeg i bogen “Dine valg er dit liv - hvordan vælger du?” Her fik jeg en ledetråd: Cellernes hukommelse.Har du set billedet af den mus med et menneskeøre, der er vokset frem på ryggen af den?Hold da op, hvor er kroppen forunderlig, tænkte jeg da jeg så det. Den krop er så klog og tilpasser sig under de mest ekstreme forhold, sikke en kreativitet.

Jeg havde trukket kort 29, og det var ikke åbenlyst hvad det ville sige mig, derfor kiggede jeg i bogen “Dine valg er dit liv - hvordan vælger du?” Her fik jeg en ledetråd: Chakraer.Som det står højt og tydeligt i bogen, så er den viden, der er beskrevet ingen ny viden. Mange af oplysningerne stammer fra visdom, som er blevet levet i mange generationer. Sådan er det også med chakraerne. Men selvom ordet chakra leder os hen på østlig filosofi, så har vores europæiske kroppe fuldstændig den samme funktion, blot beskrevet på en anden måde, der matcher den kultur vi er rundet af.

Jeg havde trukket kort 29, og det var ikke åbenlyst hvad det ville sige mig, derfor kiggede jeg i bogen “Dine valg er dit liv - hvordan vælger du?”. Her fik jeg en ledetråd: Bekræftelsen.Jeg var i tvivl om jeg skulle søge ind på en ny uddannelse.Jeg oplevede det var en rigtig god idé. Jeg havde undersøgt de praktiske forhold og den eneste hindring der stod tilbage, det var min egen usikkerhed.

Jeg havde trukket kort 29, og det var ikke åbenlyst hvad det ville sige mig, derfor kiggede jeg i bogen “Dine valg er dit liv - hvordan vælger du?” Her så jeg forskellen på min egen snak i hovedet og tanker der inspirerer.Taletanker er de tanker, som jeg taler til mig selv med. Det er den indre dialog, som både kan være diskuterende og nedgørende, men også respektfuld og overvejende. Min indre dialog i hjernens kommunikationscenter er der, hvor jeg “regner den ud”. Der, hvor jeg finder ud af, hvordan noget skal skrues sammen, og så beslutter mig for at udføre det.

Jeg havde trukket kort 29 og det var ikke åbenlyst hvad det ville sige mig, derfor kiggede jeg så i hæftet Retningsviser & Appetizer. Her fik jeg en ledetråd:Tilsyneladende.Når jeg bruger ordet tilsyneladende skaber jeg en stemning af åbenhed i mig. Jeg formår at rumme en åbenhed overfor andre muligheder eller virkeligheder. Jeg undgår at lægge mig fast på ét bestemt syn på resultat, der eventuelt ville kunne hæmme mig fremadrettet.

Der popper negative tanker op i mit hoved “Det kunne jeg godt have gjort bedre” - “Hvorfor sagde jeg også det” - “Hvor er han irriterende, når han siger sådan” - “Hun er godt nok interessant, sådan vil jeg også gerne være” - “Hvorfor lytter de ikke til mig” - “Hvis de nu gjorde sådan og sådan, ville det være meget bedre” osv.

Jeg havde i en periode arbejdet alt for meget. Jeg havde tilsidesat mig selv, min familie, venner og praktiske gøremål i min arbejdsiver. Jeg var opslugt af arbejdet og nød fordybelsen. Da det gik op for mig at jeg – igen – havde prioriteret efter lyst og ikke efter behov – blev jeg ked af det. Det har før haft fysiske konsekvenser (=sygdom) for mig at nedprioritere mine behov. Jeg var altså i et tilbagefald af gammel destruktiv adfærd. Det gjorde ondt at opdage.

Jeg havde brugt en del tid på at skrive den rette tekst til tre annoncer som skulle i den Den blå avis. Jeg havde researched på, hvad tingene kostede som nye, checket hvilken pris lignende varer kostede i Den blå avis og vedhæftede mange billeder. Det var derfor irriterende at opdage, at jeg havde overset en handling i indrykningen af annoncerne, som gjorde, at de alligevel ikke var kommet med i Den blå avis.