Emne fra Dine valg er dit liv, hvordan vælger du?
Det emotionelle 0 – 7
Kort nr. 0, 5, 10, 15, 20, 25, 30
Kunne du også godt blive mere bevidst om dine handlemønstre? Vil du gerne trænes i at tænke og handle konstruktivt…
Jeg vågnede og trak kortet. Jeg vidste nu at jeg havde mulighed for at skabe glæde i dag. Men jeg vidste også, at jeg sandsynligvis også ville møde fristelser til at vælge den «lette» glæde, altså den glæde der er skabt udenfor mig selv.Jeg tog en beslutning om, at jeg denne dag ville være opmærksom på at handle på de signaler, jeg kom til at modtage i løbet af dagen, og leve i bevidsthed om hvad der er mine indre værdier.Således gik jeg ind i dagen med et håb om at opleve den sande glæde.
Jeg gik i min egen verden og pludselig er der én der siger til mig, at det jeg er i gang med - det er jeg ved at ødelægge.Jeg nægter og afviser påstanden med: “Åh det går nok, det ordner jeg bagefter.”I mit hoved fortsætter diskussionen: “Den bliver da ikke ødelagt, sikke hun hidser sig op, hvad skulle hun blande sig i det for, det er sgu’ da ikke min skyld at materialet er noget lort.”Efterklangen runger i baghovedet - det er ikke min skyld, det er noget andet eller andres skyld - og alle røde advarselslamper lyser.