Det, du modtager her i livet,
er en afspejling af det, du sender ud.
Lyt og tænk, før du taler.
Lyt til dine signaler.
Før jeg mødte MT var det ofte sådan at jeg blev frustreret over “al den sladder” jeg oplevede i min hverdag. Jeg brugte meget energi på at tænke på og fortvivle over, hvad folk sagde om mig når jeg ikke var til stede.Jeg tænkte: “Hvorfor skal mennesker gå rundt og have en mening om hvad jeg laver? De er ikke for gode selv!”. Og så skyndte jeg mig at danne mig en mening om, hvad de rendte rundt og lavede. Jeg levede et ubehageligt liv i bedømmelser og fordømmelser.
“Uhh, jeg kunne fare i flint.”Jeg oplevede, at jeg blev behandlet med disrespekt og udstillet foran andre mennesker.Jeg reagerede med at “klappe kaje” og ventede i arrigskab på, at hændelsen skulle ændre sig. Det ulmede indvendigt, og udadtil smilede jeg høfligt og afmålt.Den indre plan var lagt, for hvad jeg ville sige, hvordan det skulle gøres, og hvilken konsekvens det ville få. Planen skulle bare eksekveres.Jeg ventede på det rette øjeblik, hvor jeg helt naturligt kunne fyre min bredside af.Jeg var fortsat helt tændt og ventede på det rette tidspunkt…...Og jeg ventede.