Hvad er det værd?
Jeg tog nogle dybe indåndinger og bad om klarhed.Musklerne løsnede sig i nakken og skuldrene, kæben blev slap og tårerne flød fra mit venstre øje - dér kom erkendelsen til mig: “Kæreste du, du gør det rigtige, der kommer det rette ud af det - men måden, du kære - det er måden, som du gør det på.“Nu kunne jeg høre min egen tankevirksomhed, der aldrig var helt tilfreds eller helt tillidsfuld. Jeg var bare for hård ved mig selv. Jeg lod en lille usikkerhed, mistillid eller “man skulle ikke tro at …..” blive tilbage.Den skulle engang beskytte mig mod at blive alt for skuffet, alt for såret eller opleve mig så svigtet, at jeg ikke kunne bære det - men det var dengang.