Jeg havde igennem flere måneder modtaget et signal fra min krop om, at ikke alt var, som det skulle være, men jeg mente tilsyneladende,  jeg vidste, så jeg valgte at tilsidesætte signalet og fortsætte uforandret. Jeg troede, at jeg var ekspert på min krop, og at alt hvad jeg havde lyst til, måtte være rigtig for mig.

Pludselig råbte signalet så højt, at jeg valgte at søge hjælp i det etablerede system. Jeg fik at vide, jeg havde fået skabt en diskusprolaps samt en udposning. Det skal siges, for mange år siden fik jeg også en udposning, men da oplevede jeg det ”gav mening” med det signal, for jeg stod i den grad i et usundt forhold, hvor jeg konstant tilsidesatte mig selv og mine behov. Så jeg var uforstående overfor, hvad det drejede sig om.

Jeg måtte have hjælp, og en nær person fik mig til at indse, at jeg var røget ned i rækkerne i mit eget liv. Jeg var ikke nummer 1, 2, og 3, måske nummer 27, altså jeg tog ikke mig selv og mine behov alvorligt, tværtimod var alle andre vigtigere end mig.

Da jeg fik klarhed på ovenstående, og atter blev den vigtigste person i mit liv, og gav plads til mine nære kunne være det vigtigste i deres liv, så løsnede signalerne betragteligt. Jeg holder nu fast i kærligheden til mig og lader andre stå for deres. Jeg er handling.