Jeg har over en periode haft lyst til at forandre nogle af mine adfærdsmønstre, men jeg har oplevet modstand på det. Der har været en indre dialog i mit hoved, der har fastholdt mig lige der, hvor jeg er nu.
Det var ikke mig, der skulle laves om, men de andre, og det de sagde, og det de gjorde. Der var en masse forsvar mod forandringer i min egen adfærd.

Et af positivkortene handler netop om at erkende sig, og pudsigt nok var det præcis det kort jeg trak, da jeg sad og var allermest selvmedlidende over min fastlåste skæbne.

Med kortet i hånden kunne jeg se, hvad det var jeg havde brug for, nemlig at jeg skulle erkende mig. Da jeg kom i gang, var det egentlig ikke så svært. Jeg begyndte at erkende mig i det ydre, altså at sige tingene højt og at sige mere, at ytre mig noget mere. Og hvad skete der? Mennesker omkring mig lyttede. Det gav mig mod til også at ytre mig på mit indre plan, altså at sige til mig selv, at der er ting der skal forandres. Og hvad skete der. Jeg oplevede, at jeg begyndte at lytte til mig selv.

Jeg oplevede en opløsning af den negative indre dialog, jeg havde ført med mig selv, og som havde fastholdt mig i mønstre, jeg egentligt gerne ville ud af.