Jeg oplever mig brugt og erkendelsen: “Du er tyndslidt” – det oplever jeg sandt.

Jeg forsøger at kontrollere min energi og mine gøremål, så de effektiviseres mest muligt.

Jeg har hørt krav fra omgivelserne på hvad der forventes af mig, og det har jeg forsøgt at efterleve. Praktisk har jeg fået det til – opgaverne er blevet løst – men i en energi af at få det overstået.
Jeg knokler mig halvt ihjel, og alligevel så oplever jeg mig utilstrækkelig. Jeg er endnu ikke lykkedes i at markere mig tilstrækkeligt tydeligt overfor det, som jeg oplever trækker mig ned. Jeg er bare så træt. Jeg beder mig selv om hjælp til at formulere og markere mig klart, tydeligt og på en måde, så jeg bliver respekteret.

Jeg har altid lært, og derfor tror jeg på, at andre kommer før mig. På den måde har jeg tilsidesat mig selv, og derfor oplever jeg mig tilsidesat.
Jeg oplevede at mit æterlegeme var tyndt – at min evne til at beskytte mig var nedsat.
Min livslyst blev påvirket, jeg oplevede mig sårbar og havde behov for distance og beskyttelse. Jeg blev skamfuldt – skammen trak mig ned.

Hvis nu jeg brugte mindre energi på at forklare og undskylde overfor mine omgivelser, men i stedet trak energien hjem til mig selv. Blot markerede mig med ordene: “Beklager, den opgave løser jeg ikke nu. Jeg må først restituere mig”. Så kunne jeg give mig mere rum og plads til at tømme pandelappen.
Faktisk giver hændelsen mig mulighed for at sætte mig selv først. Øve mig i, at andre kan blive sure og skuffede over, at jeg ikke står 100% til rådighed.

Jeg melder ud til mine omgivelser, at jeg har brug for fred – til at være alene med mig selv. Jeg melder nu ud, at i den periode der skal ingen regne med mig, hverken med mit fysiske eller psykiske nærvær.
Det er ikke sikkert, at der bliver gjort rent, lavet mad, vasket tøj, ordnet have eller andre praktiske ting.
Det kan være, at jeg ikke siger noget i flere dage, fordi jeg går i mit eget univers.
Jeg vil trække mig tilbage og tulle i min egen verden, om jeg vil skrive, male eller noget andet det ved jeg ikke – jeg har brug for ingenting.

Jeg har brug for at lære at modtage mig selv positivt.
Jeg har brug for at lære at udtrykke overfor andre, hvad jeg ønsker af dem og af deres måde at læse mig på.
Jeg har brug for at lære at aflæse mig selv og mine reaktioner i de omgivelser, som jeg sættes i.
Jeg har brug for at læse mine behov og udtrykke dem respektfuldt, i enhver situation.
Jeg har brug for at vide, at det ikke er omgivelsernes skyld, hvad jeg udsættes for – det er mig der giver dem lov – omgivelserne kan jeg blot bruge til at konstatere, hvor jeg er med mig selv – og hvad jeg kan udvikle på.

Jeg modtager livets lære i positiv energi.