Jeg havde trukket kort 29, og det var ikke åbenlyst hvad det ville sige mig, derfor kiggede jeg i bogen “Dine valg er dit liv – hvordan vælger du?”. Her fik jeg en ledetråd: Bekræftelsen.

Jeg var i tvivl om jeg skulle søge ind på en ny uddannelse.
Jeg oplevede det var en rigtig god idé. Jeg havde undersøgt de praktiske forhold og den eneste hindring der stod tilbage, det var min egen usikkerhed.

Jeg ved at når noget er sandt for mig, så modtager jeg en eller anden bekræftelse på det, men jeg ved også, at jeg ville være i stand til at overhøre en bekræftelse, hvis min hjerne havde travlt med at skabe spekulationer og bekymringer.

Så jeg besluttede at undlade at tage en beslutning, før jeg havde givet mig flere muligheder for at modtage bekræftelsen. Derfor mediterede jeg daglig og gjorde mig tom og lyttende – klar til at modtage visdommens ord fra det hinsides.
Der sad jeg så, dag efter dag, uge efter uge. Jeg havde det godt og behageligt, men ingen tilbagemelding modtog jeg. Til gengæld var jeg ved at blive utålmodig.

For at speede processen lidt op, så bad jeg en bøn, hvor jeg sagde: “Kære Gud eller hvem der hjælper mig. Jeg beklager hvis jeg er tunghør, men jeg har endnu ikke hørt om der er kommet en bekræftelse til mig. Jeg vil gerne om I kunne sende en bekræftelse eller afkræftelse på om jeg skal søge ind på den nye uddannelse.
Jeg beder inderligt om I gør det meget tydeligt for mig, så jeg ikke er i tvivl når jeg modtager den. På forhånd tak.”

Jeg var nu helt sikker på, at jeg ville få en besked, der var skåret ud i pap, så jeg gik ud og lavede mig en kop kaffe og satte mig til at læse lokalavisen.
På side 3 stod en stor annonce: “Kom til åbent hus på uddannelsen ……”

Jeg grinede højt og sagde: “TAK til mine hjælpere, det er tydeligt nok. Jeg tager imod invitationen!” – og jeg søgte ind på uddannelsen.