Jeg trak kortet der handler om vrede – og jeg måtte lige tænke mig om.
Havde jeg overskredet mine egne grænser? – Næh, jeg havde kun fået et herpesudbrud tidligere på ugen – kunne det være det fysiske signal?

JA, kom det til mig – signalet måtte bruge den fysiske krop til at råbe mig op med – og alligevel så jeg ikke den egentlige tilsidesættelse.
Jeg havde igen haft en hektisk uge, men navigerede igennem og løste mine opgaver tilfredsstillende – så hvad kunne tilsidesættelsen da handle om?
Jeg oplevede at mine motiver var på plads, jeg var mig bevidst om, hvad jeg gjorde og hvorfor jeg gjorde det.

Det var bare måden jeg gjorde det på. Jeg var hård, jeg pressede mig selv og forestillede mig alverdens ulykker hvis jeg fejlede.
Dét var tilsidesættelsen, at tale mig ned og undlade at have tiltro til mine egne evner. Jeg gjorde alt det rigtige udadtil, men indadtil sørgede jeg for at holde mig nede i overbevisningen om at “jeg er ikke god nok endnu”.

Tænk engang, jeg troede jeg var så klog – og så er jeg i virkeligheden så hjernedød, at tillade mig selv, at behandle mig på den måde.

Det må stoppe nu – det stopper jeg nu – det er nu stoppet – jeg har stoppet det.