Et menneske var i en situation med behov for hjælp og opmærksomhed.
Jeg stillede mig til rådighed og glædedes i den hjælp, jeg kunne give. Det var en dejlig følelse at kunne hjælpe, at kunne bruges til noget. Jeg oplevede, at det gav mig værdi som menneske at kunne støtte et andet menneske. Mit selvværd steg i graderne.

Efter 3-4 dage med intens opmærksomhed til mennesket oplevede jeg irritation og manglende overskud. Jeg blev drænet for energi og irriteret på personen, jeg havde sagt ja til at hjælpe. Pludselig havde jeg ikke energi til at ordne mine egne gøremål. Jeg oplevede mig brugt og slidt i kanterne. Og også vred på personen som “tog min energi og tid” og vred på mig selv over at have ladet det ske.

Jeg valgte at trække et Positiv kort for at få klarhed på situationen. Jeg trak nr. 9-2.

Det overraskede mig. Havde jeg ikke været ærlig i min hjælp? Havde jeg – ubevidst – udnyttet situationen og personen til at føle værdi som menneske? Det var en knap så rar tanke, som jeg lige skulle synke.

Men ja, efter at have gransket mig selv inderst inde måtte jeg erkende, selvom jeg oplevede det flovt,  at mine motiver for at hjælpe ikke havde været på plads. Jeg havde – ubevidst på det tidspunkt – søgt værd i at hjælpe andre. Det er en destruktiv hjælp, som dels går ud over mig selv, men også det menneske jeg hjælper. Jeg udnyttede et andet menneske til at styrke mit selvværd. Min hjælp var ikke givet af et sandt hjerte, og mennesket kan derfor ikke bruge hjælpen til noget. Hjælpen var blevet til tilsidesættelse af mig selv men også af det andet menneske, da støtten ikke var givet med tillid og respekt, altså kærlighed.

Jeg har tilgivet mig selv for min handling og bestræber mig på at have mine motiver på plads fremover.