Kunne du også godt blive mere bevidst om dine handlemønstre?
Vil du gerne trænes i at tænke og handle konstruktivt i alle livets situationer?
Vil du gerne trænes i at styrke kærligheden til dig selv?

Læs mere om hvad Mentalhygiejnisk Træning er, og hvad du kan bruge det til.

En snekåbe og en forårskåbe – kærlighedens ord varmer

Jeg kan mærke ordene smælle, som piskeslag. De flyver ud i rummet og rammer nogle sagesløse.

Jeg er blevet opmærksom på mine ord, og hvor tit de indeholder bedømmelser – positive som negative – især det sidste. Det går ud over mine omgivelser, hvis jeg er i dårligt humør, jeg skælder mere ud og kan kun se tingene fra min vinkel. Det er da klart, at menneskene omkring mig flygter eller skyder igen. Det ville jeg også gøre.

Mine ydre handlinger er en afspejling af mine indre handlinger. De hænger sammen, afslører mig, viser mig hvordan jeg behandler mig selv. For som jeg behandler andre, således behandler jeg også mig selv. Så der bliver talt hårdt og nogle gange brutalt til mig selv. Tålmodigheden eksisterer ikke, kun utålmodigheden får lov at herske – og det er en dårlig hersker. Den er skyld i, at kulden og hårdheden i ordene sniger sig ind og får tiltusket sig rum.

Kærlighed = tålmodighed. Så utålmodighed er det modsatte af kærlighed.

Jeg læste et kapitel i bogen “Dine valg er dit liv, hvordan vælger du? og blev opmærksom på min egenkommunikation. Den kommunikation der foregår inde i mit hoved med mig selv. Ord og tanker, der flyver rundt: “Hvorfor valgte du at gøre det på den måde, Tina, det kunne du godt have gjort bedre, det havde da været smartere hvis ……” – “Ja, så gjorde du det igen, det var ikke godt, har du da ikke snart lært det” –
“Hun gør det på en inspirerende måde, den idé ville jeg gerne have haft først”.

Pludselig fik jeg øje på min måde at tænke på og tale om mig selv. Det var ikke et kønt syn. Jeg opdagede, at jeg var bedømmende og fordømmende og ikke gav mig selv en chance. Der var ingen tillid og respekt, altså ingen kærlighed.

Nu ved jeg heldigvis fra mentalhygiejnisk træning at med opmærksomhed, altså bevidsthed om egen adfærd, og villighed til at forandre, så er de første mange skridt gået på kærlighedens sti.
Så jeg valgte at flytte min opmærksomhed til mit åndedræt, laange laangsomme åndedræt, need i tempo –
i tanke, ord og handling – lade tålmodigheden fylde, lade stilheden komme til – og pludselig kunne jeg høre mine egne ord, hvad det egentlig var jeg sagde og fik sendt ud i rummet til mine medmennesker. Jeg kunne nå at stoppe de negative tanker og ord, få dem vendt om, så de blev positive og dermed sende konstruktive ord ud: “Okay, Tina, næste gang jeg står i en lignende situation, vil jeg gøre det anderledes – det har jeg tillid til jeg kan”, “Jeg oplever det inspirerende, den måde hun har gjort det på, det bliver interessant at se, hvad det inspirerer mig til at gøre”.

Det ændrede hele stemningen, energierne. Der flød ord integreret i kærligheden ud af min mund, og jeg modtog ord integreret i kærligheden tilbage. Wauuu, det var forunderligt at opdage.
Det fortsætter jeg med.

Dagens tanke er skrevet af

Tina Rem Rasmussen
Certificeret Mentalhygiejnisk Instruktør
tina@dagenstanke.dk

Flere erkendelser

Her kan du læse flere refleksioner og erfaringer med Positivkortene.

Fra tilsidesættelse til læring og ny indsigt

Jeg er god til at være mig“Jeg er sgu’ blevet ret god til at være mig!”Det fortalte jeg mig selv og trak kort 8 som siger, at:“Kærlighed er tillid og respekt, få en kærlighedsaffære med dig selv. Tænk positivt.”Ja, jeg nikkede genkendende til mig selv:“Jeg kan sige fra, jeg kan sige til, jeg kan være impulsiv, og jeg kan være tålmodig.” Det er gode kvaliteter at have med i livets rygsæk.Jeg er blevet ret god til at være tillidsfuld og ret god til at være respektfuld i livets skole - jeg lever en kærlighedsaffære med mig selv.
Læs mere

Det perfekte job

Jeg havde gennem længere tid oplevet utilfredshed med og i mit job. Jeg var i en ansættelse, noget uden for hvad jeg er uddannet til, men jeg havde også i andre ansættelser oplevet noget lignende, så jeg tænkte, det måske var motiverne, der ikke var på plads. Hvilket jo kunne betyde, jeg var det rigtige sted, men måske ikke var der for min egen skyld.
Læs mere

Når tale bliver til guld

Jeg har over en periode haft lyst til at forandre nogle af mine adfærdsmønstre, men jeg har oplevet modstand på det. Der har været en indre dialog i mit hoved, der har fastholdt mig lige der, hvor jeg er nu.Det var ikke mig, der skulle laves om, men de andre, og det de sagde, og det de gjorde. Der var en masse forsvar mod forandringer i min egen adfærd.Et af positivkortene handler netop om at erkende sig, og pudsigt nok var det præcis det kort jeg trak, da jeg sad og var allermest selvmedlidende over min fastlåste skæbne.
Læs mere

En snekåbe og en forårskåbe – kærlighedens ord varmer

Back To Top