Kunne du også godt blive mere bevidst om dine handlemønstre?
Vil du gerne trænes i at tænke og handle konstruktivt i alle livets situationer?
Vil du gerne trænes i at styrke kærligheden til dig selv?

Læs mere om hvad Mentalhygiejnisk Træning er, og hvad du kan bruge det til.

Kun Nuet er

Mine tanker vrider sig. Kan jeg mon finde på noget at sige, noget der giver mening, sammenhold, noget interessant, noget der kan sætte en dialog eller diskussion i gang, tilføre rummet noget klang: Her i dette rum er tænkt disse tanker, sagt disse ord.

Stilheden er larmende, jeg leder desperat efter ord at sige, inspiration til at udtrykke mig. Her er jeg – se mig, hør mig.

Hvorfor er stilheden/harmonien så svært at rumme? Paradoksalt nok er det jo den, jeg søger og længes efter. Når jeg så har skabt den, hvorfor kan jeg så ikke nyde den. Modtage høsten af min indsats? Det er, som om jeg ikke tillader mig selv at gå rundt i det Paradis, som jeg har skabt for mig selv. Nyde og modtage. Være. Bare være uden tanker.

Stilheden mellem mennesker. Måske det smukkeste der er? At turde være stille sammen, bare være sammen, fornemme hinanden, være alene sammen – ikke at forveksle med ensomme – give hinanden plads, rumme hinanden, opleve hinanden – fri  af bedømmelse. Wauuu – det er smukt, når det lykkes. Total harmoni og væren i nuet. Inde ved livets kerne – essensen af livet – fri af at skulle bevise noget – “Hej, jeg hedder XXX – jeg er” – det er ligegyldigt med profession og andre titler, der kan hæftes ved. Det forstyrrer oplevelsen, fordi bedømmelsen kommer ind “Nå, så du er læge, renovationsarbejder, tømrer osv. Selvfølgelig er jeg et produkt af min fortid, min opvækst og mine oplevelser i livet, men det er fortsat kun nuet der tæller – lige nu, dette nu – som jeg er herre over med mine tanker, og som jeg kan møde med en positiv indstilling eller negativ indstilling – og gæt hvad udbyttet så bliver?

Jeg har alle muligheder på hånden  – nej, jeg er ikke millionær, men det er heller ikke nødvendigt for at kunne opleve kærligheden og Paradiset her på jorden – det handler om at være tro mod mig og turde lytte til mit hjerte, min intuition.

Jeg oplever, jeg er det tætteste på, jeg nogensinde har været på kærligheden til mig. Mentalhygiejnisk Træning guider mig og hjælper mig tilbage, hvis jeg kommer væk fra kærlighedsstien. Jeg er dybt taknemlig for at kende og bruge dette forunderlige redskab. Jeg kommer nogle gange på afveje og får tilsidesat mig selv, men kærligheden til mig selv redder mig og hiver mig tilbage på sporet.

Tak til livet – som er, hvad jeg gør det til.


Dagens tanke er skrevet af

Tina Rem Rasmussen
Certificeret Mentalhygiejnisk Instruktør
tina@dagenstanke.dk

Flere erkendelser

Her kan du læse flere refleksioner og erfaringer med Positivkortene.

Mand 64 år

Jeg befandt mig i en situation, hvor jeg måtte erkende, at jeg var faldet tilbage i gamle adfærdsmønstre. Jeg var blevet tiltagende fokuseret på det materielle og tillagt det større og større betydning. Noget som slet ikke harmonerer med mit livssyn. Det var kommet snigende. Jeg havde valgt at glemme, eller rettere fortrænge, det som jeg udmærket godt ved: Hvis jeg vil leve i kærlighed til mig selv, må jeg være vedholdende og disciplineret i min mentalhygiejne.
Læs mere

I forestillingernes vold

Jeg har levet med hoved-halskræft i 8 år, med sine ups and downs rent helbredsmæssigt. Da jeg blev diagnosticeret, fik jeg besked om, at jeg ikke skulle regne med at have mere end 3 måneder tilbage af dette liv.Mit liv har efter en barsk barndom været en lang række af positive konstruktive læreprocesser, af hvilke jeg i høj grad har profiteret. Der har selvfølgelig også været nogle tilsyneladende negative perioder, men de har til syvende og sidst affødt en positiv høst.
Læs mere

Erkendelsen er det første skridt

Jeg har det meste af mit voksne liv gået med en følelse af ikke at passe ind, hverken ude eller hjemme eller blandt familie eller venner. Havde en forestilling om, at jeg skulle være som dem, jeg var i blandt, at jeg skulle tilpasse mig. Dette har affødt en uro i mig, som jeg har dulmet med diverse afhængigheder, særligt sødt.
Læs mere

Kun Nuet er

Back To Top