Er du personlig bæredygtig?

Dagens tanke indbyder dig til refleksion og styrkelse af din selvindsigt.

Det handler om bevidsthed og om træning – og om konkrete redskaber til hjælp i hverdagen.

Dagens Tanke tager udgangspunkt i kortene Positiv Tænkning,
som er ét af arbejdsredskaberne i Mentalhygiejnisk Træning.

På dagenstanke.dk kan du læse om andres erfaringer med Positivkortene og Mentalhygiejnisk Træning
– erfaringer med at blive bevidst i sine handlinger i stedet for at lade sig dominere af vanen.

Vær tro mod dig – bliv personlig bæredygtig med træningsprogrammet Mentalhygiejnisk Træning
og lev herigennem  din sandhed.

Velkommen

Dagens Tanke

At erkende sig selv er frihed
frihed er styrke, og styrke giver mod.

Skab frihed

Ja, dit liv blev dig givet,
men kun fordi du sagde: ”Ja tak” til det.
Du blev hjulpet i gang på den vej,
hvor du kan møde din sandhed.
Din sandhed er du ikke blevet givet,
den må du selv finde, så du finder den kun,
når du forlader det, der er blevet dig givet.

Det er dit ansvar, at du er, hvor du er,
og det er dit ansvar at flytte dig.
Det er dit ansvar at finde din sandhed,
og det er dit ansvar at forandre.
Det er dit ansvar at være ét med din skaber,
og din skaber er kun du.

Erkendelser

Her kan du læse om andres refleksioner og erfaringer med dette Positivkort

Jeg valgte at få det bedste ud af situationen

Jeg havde sovet dårligt om natten, faktisk havde jeg oplevelsen af slet ikke at have sovet. Jeg tog alligevel på arbejde men havde lyst til at aflyse et møde sent på dagen, da jeg oplevede mig træt og uoplagt. Jeg var i tvivl om, hvad der var det rigtige for mig at gøre. Skulle jeg tage til mødet med fare for at sidde og hænge med et tungt hoved og øjenlåg, der krævede kræfter for at kunne holdes oppe, eller skulle jeg tage hjem og få hvilet ud?
Læs mere

Tør jeg modtage det, jeg beder om?

Jeg beder om tørvejr på en dag, hvor regnens trommen høres overalt - en grå, diset og mørk regnvejrsdag. Det ville passe mig perfekt med tørvejr, da jeg så ikke skal være chauffør for mine nære. Men hvis nu vejret artede sig, kunne de selv komme afsted, og jeg ville kunne nå mine egne gøremål, der bringer mig glæde og overskud. Men regnen står ned i lårtykke stråler, og jeg ringer fra arbejdet og siger, at jeg nok skal køre dem. Jeg har regntøj på, da jeg cykler hjem, som regnen alligevel formår at trænge gennem “It’s raining cats and dogs”.
Læs mere

De undskylder, og du siger: ”Jamen det gør ikke noget”.
De kommer for sent, og du siger: ”Tag jer ikke af det”.
De rydder ikke op, og du siger: ”Det klarer jeg”.
”Skal vi ikke hjælpe dig?” Du siger: ”Ikke nødvendigt,
jeg kan sagtens klare det”.

Du siger: ”Nu skal jeg, gå I bare”.
Du siger: ”Lad mig ordne det der for dig”.
Du siger: ”Lad det ligge, jeg tager det bagefter”.
Nu siger du ikke mere, du gør bare.
Nu siger de ikke mere, du gør bare.

Når du har gjort længe nok, og batterierne er ved at være flade,
så får du pludselig øje på, at du er alene,
ingen tilbyder sig.
De har travlt med alt muligt andet, medens du klarer alt deres
og tilsidesætter dit eget.
Og nu sidder du der og spørger om,
hvorfor de behandler dig sådan.
Læs en gang til og se, hvem der lærte dem det.

Erkendelser

Her kan du læse om andres refleksioner og erfaringer med dette Positivkort

Du er – jeg var – jeg er

Jeg er så træt af at høre: “Du er altid så …. Du gør aldrig …… Kan du ikke snart …..” Alle de konstateringer, som lægger op til kamp og skænderi, medmindre jeg er enig.Jeg var engang enig - og nikkede og samtykkede, når beskyldningerne fløj igennem luften. Det er jeg ikke mere og trak derfor et kort, for at få lidt lys på læren i det. Det blev kort 1-1.Der var engang hvor jeg var en bitch mod mig selv - jeg råbte kommandoer ind i øregangen, kostede rundt med mig og kastede mig ud i opgaver, der var urimelige for mig. Ligemeget hvad jeg gjorde, så var det ikke godt nok hverken i min egen forestillingsverden og dermed heller ikke i mine omgivelsers.
Læs mere

Hvordan behandler du dig selv?

Et menneske vil låne nogle papirer af mig. Jeg låner gerne ud og siger, at vedkommende er velkommen til at tage et kopi af materialet. Det siger mennesket ja til, og jeg får papirerne tilbage. Skønt. Tidligere ville jeg straks have kopieret materialet til personen samt gjort noget andet for vedkommende med det motiv at være vellidt. Et menneske kommer for sent, larmer, taler og forstyrrer det møde, som allerede er i gang. Jeg fortæller, at jeg har behov for, at vores møder foregår i fordybelse og med respekt for hinanden, og at adfærden fremover må tilpasses dertil. Ordene bliver modtaget, og adfærden ændres.
Læs mere
Back To Top